Årsberetning 2023

Bikubenfonden har sine historiske rødder i sparekassebevægelsen. Den selvejende institution Sparekassen Bikuben blev oprettet i 1857 som reaktion på et behov for øget velfærd til den voksende arbejderklasse i København. Vores formue stammer oprindeligt fra Sparekassen Bikubens overgang til Sparekasse Aktieselskab i 1989. I dag investerer vi bredt i selskaber, aktier og obligationer samt kreditobligationer for at skabe afkast, der kan benyttes til fondens almennyttige formål. 

I Bikubenfonden arbejder vi stadig ud fra sparekassens grundtanker om samfundsengagement, nytænkning og hjælp til selvhjælp. Vores formål er tredelt:

• Vi udøver finansiel virksomhed gennem investeringer i aktier eller andre kapitalandele og konvertible obligationer i erhvervsdrivende virksomheder af enhver art.
• Vi yder tilskud, lån eller på anden måde fremmer driften af danske håndværksvirksomheder og mindre industrivirksomheder.
• Vi virker til gavn for almennyttige og velgørende formål efter bestyrelsens frie skøn.

De fire værdier, som er retningsgivende for vores arbejde, er at være samarbejdende, nyskabende, risikovillige og langsigtede. På baggrund af de værdier stræber vi mod altid at være transparente, faciliterende, holdningsbaserede og værdiskabende.

De seneste år har vi transformeret os fra at være en ansøgerdrevet fond, der støttede enkeltstående projekter, til at være en fond, der fungerer som katalysator for systemforandringer ved at mobilisere mennesker og organisationer på tværs af sektorer, fagfelter og magtpositioner. Vi arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten af samfundet og for aktuel scene- og billedkunst ved brug af forskellige filantropiske virkemidler for eksempel alliancer og partnerskaber, udviklingsforløb, fysiske faciliteter og ny viden.

Læs mere om vores virke her. 

I Bikubenfonden tror vi på, at der skal systemisk forandring til, hvis nogle af de komplekse problemstillinger, vores samfund står over for, skal løses. Og hvis kunsten skal have rum og bidrage til udvikling og nyskabelser. Vores tilgang til at skabe forandring er at samle ny viden om samfundets komplekse problemstillinger og gå sammen med andre for at nytænke de systemer, vores samfund bygger på.

Vi insisterer på at afprøve nye veje i stedet for at gentage eksisterende praksis. Vi indgår som udviklingspartnere i samarbejdet med en række organisationer, institutioner, ngo’er og kommuner og finansierer eksperimenterende tilgange i både kunstfeltet og på socialområdet.

aktuel scene- og billedkunst

På kunstområdet arbejder vi ud fra en stærk overbevisning om kunstens betydning. Derfor bakker vi også op om den idérigdom og kvalitet, der findes på kunstscenen. Vi ønsker at skabe rum for nytænkning, eksperimenter, læring og deling, og dermed bidrage til kunstnerisk udvikling og til at styrke kunstens rolle i vores samfund. 

Det gennemgående fokus i vores arbejde på kunstområdet i 2023 har været vores strategiske fokus på systemforandring, så kunstens betydning for mennesker og samfund kan styrkes i fremtiden.

Case: Ny viden om kunstens betydning i det offentlige rum kan styrke kunstens udfoldelse
Menneskers møde med kunst har betydning for både den enkelte og for samfundet. Med nye metoder, viden og partnerskaber fremmer vi den offentlige samtale om kunstens betydning. Vi ønsker at bidrage til at forbedre dens rammer og vilkår for udfoldelse.

Flere billed- og scenekunstinstitutioner eksperimenterer med at bryde med de fysiske rammer og gøre kunsten tilgængelig i de rum, hvor mennesker lever og er; det offentlige rum. For at bakke op om og skabe bedre rammer for den ambition, indgik vi i slutningen af 2023 et nyt samarbejde med Kulturens Analyseinstitut om indsatsen Kunstens betydning i det offentlige rum.

Vores fælles ambition er at bidrage med ny viden, der kan inspirere til ændring af politiske rammer og strukturer, så kunstinstitutioner og deres partnere får mulighed for at skabe nye og flere kunstmøder for borgerne i det offentlige rum.

Ny indsats skal styrke viden om kunstmøder og bidrage til at forbedre rammevilkår
Vi ser et stort potentiale i at understøtte kunstinstitutioner, kommuner og andre aktører i udviklingen af nye kunstmøder. Potentialet ligger i at gøre kunsten nærværende og tilgængelig for flere og for et mangfoldigt publikum. Men vi ser også nogle barrierer i for eksempel rammebetingelser: Eksempelvis bliver kunstinstitutioner målt på antallet af besøgende indenfor deres egne fysiske rammer – mens publikum, der oplever institutionens kunst i et offentligt rum eller digitalt, ofte ikke tæller med. Sådanne rammebetingelser kan begrænse kunstinstitutioners udvikling og ambitioner om at skabe gode kunstmøder med borgerne. 

Som del af indsatsen Kunstens betydning i det offentlige rum vil vi samarbejde med kunstfeltets aktører om at nyskabe kunstmødet, så flere og flere forskellige mennesker i vores samfund møder kunst.

Fokus på scene- og billedkunstens betydning siden 2020
Afsættet for indsatsen ligger i vores arbejde med kunstens betydning, hvor vi siden 2020 har understøttet kommuners og kunstinstitutioners udvikling. I 2023 har vi arbejdet for at skabe øget engagement bl.a. gennem dialog med politiske udvalg, forvaltninger og kulturchefer samt Kommunernes Landsforenings netværk. Vi har også samlet kunst- og kulturfeltet til et arrangement med kulturministeren på Christiansborg - i en samtale om kunstens betydning.

Med vores nye indsats Kunstens betydning i det offentlige rum ser vi frem til fortsat at bidrage med viden, der kan styrke vilkårene for kunstens udfoldelse i vores samfund.

Læs mere her. 

Case: SMK Fridays kan sætte nye standarder for mødet på kunstmuseet
SMK Fridays vil være mødested for flere - og flere forskellige – mennesker og være med til at forandre forestillingen om, hvad et museumsbesøg kan være. Som en lærings- og udviklingsmotor for hele SMK – Statens Museum for Kunst, vil de sætte nye standarder for værts- og fællesskaber med kunsten i centrum. I 2023 indgik vi et 9-årigt strategisk partnerskab med SMK Fridays, der skal løfte den ambition.

I vores partnerskab har vi en fælles ambition om, at SMK Fridays kan blive en national og international ressource for nytænkning af værts- og fællesskaber med kunst i centrum.

Nyt strategisk partnerskab bygger på ti års læring
Igennem 10 år og 58 festlige fredage har vi samarbejdet med SMK Fridays, der siden 2013 har været Københavns sociale og eksperimenterende fredagsbegivenhed, der blander kunst, talks, musik og drinks til en anderledes museumsoplevelse i aftentimerne på SMK.

Det nye partnerskab bygger videre på den læring, som SMK har bygget op: Det er muligt at skabe nye rammer for, hvem en museumsgæst er, men det kræver en lang og vedholdende indsats. Der er brug for tid og plads til at eksperimentere og teste, for formatet skal konstant gentænkes i relevante og aktuelle retninger, der giver mening for museets gæster, så endnu flere - og flere forskellige - kan deltage.

SMK Fridays skal bidrage til nye måder at være kunstinstitution på
Igennem de kommende ni års strategiske udvikling, kan SMK Fridays’ eksperimenterende rum og organisatoriske læringsmotor, bidrage til helt nye forestillinger om, hvad det vil sige at være museum.

Samtidig er det vores ambition, at erfaringerne fra partnerskabet kan inspirere aktører i kunstfeltet både i Danmark og udlandet og bidrage til, mådenvi udvikler fremtidens kunstinstitutioner, så kunsten kan spille en større rolle i at skabe fremtidens samfund. 

Læs mere her.

UNGE PÅ KANTEN
På socialområdet arbejder vi for at nyskabe muligheder for unge på kanten mellem 13-30 år, så de kan mestre deres eget liv. Det gør vi gennem tre missioner: 1) At stoppe hjemløshed blandt unge, 2) At sikre anbragte unge støtte i overgangen mellem anbringelse og voksenliv og 3) At sikre at ingen ung står uden for job, uddannelse og stærke fællesskaber. 

Vi arbejder med at generere ny viden, teste nye løsninger, sætte dagsordener og mobilisere aktører på tværs af fagområder og sektorer – og altid med de unge i centrum. For vi tror på, at det er den måde, vi kan skabe de forandringer, der skal til for at nyskabe muligheder for unge på kanten af samfundet.

Case: Styrket ungeindflydelse i policy- og praksisudvikling
Når vi nyskaber muligheder for unge på kanten er det afgørende, at de unge selv og deres levede erfaringer er en helt central del af udviklingsarbejdet. Ellers lykkes vi ikke med at udvikle national politik og lokale indsatser, som reelt kan rykke de unge i en positiv retning. I koalitionen “En Vej til Alle” var de unges stemmer i 2023 med til at inspirere Reformkommissionens arbejde.

Det er afgørende, at samarbejdet med unge foregår kontinuerligt i alle faser af ambitiøse forandringsinitiativer. Det gælder dels om at gøre de unge til medskabere af nye løsninger, dels om at bruge deres fortællinger til at tilvejebringe unik indsigt i udfordringer og uforløste potentialer.

En Vej til Alle sætter spot på løsninger for og med unge
42.000 unge står på kanten af fællesskabet uden job eller uddannelse. Sådan har det været i årtier trods talrige reformer, og det har store konsekvenser både for den enkelte unge og for samfundet. I forandringskoalitionen En Vej til Alle er vi gået sammen med en lang række organisationer om det fælles mål at skabe nye veje til job, uddannelse og fællesskaber for alle unge. I 2021 tog vi initiativ til og finansierede koalitionen, fordi vi tror på, at hvis vi skal skabe varige forandringer til gavn for de unge, så skal vi gå sammen på tværs af organisationer og interesser. Koalitionen ønsker først og fremmest at være en aktiv medspiller, når der skal skabes samfundsforandringer – særligt når traditionelle politiske løsninger kommer til kort. Samtidig søsætter vi eksperimenter og sætter spot på de gode løsninger, der allerede fungerer i praksis.

Unge- og elevorganisationer samt unge, der har erfaring med problemstillingen er en central og bærende del af alle aktiviteter i En Vej til Alle. Det er afgørende, hvis vi skal skabe meningsfulde forandringer for unge. I koalitionen har de unge været med til at pege på, hvor der især er potentiale for forandring. I 2023 inviterede koalitionen til Ungdommens Topmøde, hvor 120 unge og koalitionens organisationer mødtes for at diskutere, hvordan vi skaber de nødvendige forandringer med og for unge. Fire unge værter førte deltagerne igennem en dag fuld af ungehistorier, debatter og workshops.

Læs mere om En Vej til Alle her.

En Vej til Alle skabte bro mellem Reformkommissionen og de unge
Ungeinddragelsen har også givet genlyd ved den reformkommission, som blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer. I kommissionens rapporter ’Nye Reformveje’ understreger den, at inddragelsen af de unge er afgørende, hvis udsatte unge i fremtiden skal hjælpes på en bedre måde. På Ungdommens Topmøde lagde formand for kommissionen Nina Smith desuden vægt på, at de unges input har været uvurderligt for kommissionens arbejde. 

Nyt femårigt partnerskab med Modstrøm
I Bikubenfonden arbejder vi for, at unge i højere grad bliver inddraget i udvikling af politik og i udvikling af kommunernes praksis. Det gør vi blandt andet med vores ti-årige partnerskab med De Anbragtes Vilkår. De arbejder for eksempel med at bringe ungestemmer ind i lovgivningsarbejde og har også etableret konceptet ’DAV undersøger’, hvor tidligere anbragte bidrager til praksisudvikling lokalt, med afsæt i fx kommuner og døgntilbuds egne unge. I 2023 styrkede vi vores fokus på ungestemmer med et partnerskab med Modstrøm.

Sammen med Egmontfonden, Lauritzenfonden og Tuborgfondet indgik vi et strategisk partnerskab med Modstrøm. Modstrøm arbejder ud fra filosofien om, at der alt for ofte tales om unge i udsatte positioner og ikke med dem. I arbejdet i En Vej til Alle har Modstrøm stået i front og været med til at mobilisere omkring en fælles ambition, retning og handling. 

Med partnerskabet skal vi løfte et strategisk skifte i Modstrøm. Vi skal arbejde med at brede deres målgruppefokus ud og understøtte Modstrøm i at styrke deres position med at bringe stemmer fra unge på kanten helt ind i samfundsforandrende initiativer. 

Case: Mere beslutningskraft til unge på kanten
Der arbejdes i dag fokuseret og relevant med ungeinddragelse mange steder, men det er fortsat systemet, der træffer de endelige beslutninger om de tiltag, der skal bringe unge videre. Men hvad skal der til for, at unge får mere beslutningskraft? Og kan det styrke deres vej ind i voksenlivet? Det er baggrunden for udviklingspartnerskabet Mere beslutningskraft til unge på kanten.

I 2023 igangsatte vi programmet Mere beslutningskraft til unge på kanten, som løber fra 2024-2026.  Programmet skal afprøve potentialet i et nyt greb i arbejdet med unge i kommunale forløb; mere beslutningskraft. Flere af de faglige aktører, vi løbende er i dialog med, pegede os i retning af dette greb.

Sammen med Københavns Kommune, Roskilde Kommune og Ballerup Kommune, skal vi blive klogere på, hvilke muligheder og udfordringer det skaber for unge, fagprofessionelle og systemet, når vi i flere indsatser afprøver, at den unge selv får mulighed for at træffe flere beslutninger om sit kommunale forløb.

Eksperimenter med ungeinddragelse skal løfte kvalitet og socialfeltets viden
Med programmet vil vi sætte fokus på øget beslutningskraft som greb i arbejdet med unge på kanten. Grebet har vist potentiale i det små, men der er fortsat en lang række ubesvarede spørgsmål ift., hvordan man kan arbejde med det i praksis, og hvor grænserne går for at anvende grebet.

De tre kommuner i programmet har forskellige erfaringer med at inddrage borgerne, og de er alle nysgerrige på, hvordan det nye partnerskab kan vise nye måder at arbejde med udsatte unge. I udviklingspartnerskabet skal kommunerne bygge videre på de erfaringer.

Udviklingspartnerskabet vil desuden invitere unge, organisationer, beslutningstagere m.fl. til fælles videns- og idéudvikling om muligheder og udfordringer ved at styrke unge på kantens beslutningskraft.

Med udviklingspartnerskabet håber vi først og fremmest, at de erfaringer vi får, kan løfte kvaliteten i samarbejdet med de unge ude i kommunerne. Desuden er det ambitionen, at de nye indsigter kan bidrage til den nationale debat og løfte socialfeltets samlede viden om, hvad der skal til for at hjælpe de unge godt på vej.

Læs mere her.

Bikubenfondens bestyrelse                         
Bestyrelsen består af otte medlemmer, der varetager den overordnede ledelse af fonden ud fra principperne om god fondsledelse. Bestyrelsen bestod i 2023 af formand Niels Smedegaard, næstformand Thomas Hofman-Bang og bestyrelsesmedlemmer Louise Gade, Dorrit Vanglo, Marie Nipper, Mads Roke Clausen, Maria Rørbye Rønn og Sheela Maini Søgaard. 

I 2023 var bestyrelsesformand Niels Smedegaard og bestyrelsesmedlem Dorrit Vanglo på valg. De blev genvalgt for en valgperiode på to år, der udløber i 2025. Desuden indtrådte Maria Rørbye Rønn og Sheila Maini Søgaard som nye bestyrelsesmedlemmer på baggrund af den udvikling, vi står overfor. Det er et kommende generationsskifte i bestyrelsen og store forandringer de kommende år bl.a. med Thoravej 29. Det kræver profiler, der har stor samfundsindsigt, stærke ledelseskompetencer og erfaring med blandt andet transformation af organisationer. Maria Rørbye Rønn og Sheila Maini Søgaard er på valg i 2025.

Bestyrelsens medlemmer vælges af bestyrelsen ved simpelt flertal for to år ad gangen. Medlemmer af bestyrelsen kan genvælges fem gange og dermed sidde i bestyrelsen i op til 12 år. Medlemmerne vælger selv deres formand og kan vælge en næstformand. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå som bestyrelsesmedlem senest den 1. maj i det år, de fylder 70 år.

Udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer gennemføres ud fra en grundig rekrutteringsproces, med uvildig ekstern assistance. Processen tager udgangspunkt i, at der skal være de nødvendige kompetencer i bestyrelsen inden for ledelse, investering, erhvervsdrift, kunst og sociale forhold.

Bestyrelsesmedlemmer modtager for det løbende bestyrelsesarbejde et fast grundhonorar på 200.000 kr. årligt. Formanden modtager tre gange grundhonoraret og næstformanden to gange grundhonoraret. Ingen bestyrelsesmedlemmer modtager herudover ekstra honorar fra Bikubenfonden.

Bestyrelsen afholdt i 2023 seks bestyrelsesmøder, herunder et strategiseminar. Formandskabet afholdt formøder med direktionen forud for alle bestyrelsesmøder.

Bikubenfonden ejer en række aktiver og datterselskaber, som vi driver med forskellige mål for øje: aktiver til investeringsmæssig disposition og aktiver til fondsformål. I det følgende beskrives de aktiver, hvor der har været væsentlig aktivitet at berette om i 2023.

Vores finansielle strategi er det økonomiske fundament under vores filantropiske arbejde. Siden 2004 har vi haft en langsigtet investeringsstrategi. Det har vi blandt andet, fordi vi har erfaret, at vi med strategien kan opnå et relativt højere afkast, end det ville være muligt ved en mere traditionel investeringsstrategi. Desuden er den langsigtede tilgang med til at sikre os en mere stabil udvikling i vores afkast, og den spiller dermed godt sammen med vores bevillinger, der ofte strækker sig over flere år.

Fokus på bæredygtighed ligger som en naturlig del af vores arbejde med at bedrive filantropi. Vi er bevidste om at agere hensigtsmæssigt og bæredygtigt i forhold til både miljø og klima, sociale forhold og selskabsledelse. Vi vil gerne være med til at præge en bæredygtig udvikling af samfundet ved at gå forrest, når vi for eksempel driver Svanninge Bjerge med biodiversitet for øje, og når vi transformerer bygningen på Thoravej 29 med genanvendelse af byggematerialer som bærende princip. I vores virksomhed Enkotec har vi bl.a. fokus på at producere med mindst muligt ressourceforbrug for eksempel ift. materialespild og el-forbrug, miljørigtige indkøb og at alle leverandører lever op til Enkotecs Supplier Code of Conduct, som er i overensstemmelse med FN’s Supplier Code of Conduct. Vi har fokus på, hvordan vores investeringer påvirker miljøet og arbejder løbende med at hæve ESG niveauet.       

Samtidig vil vi gerne arbejde så dataorienteret som muligt, for data er nødvendige for at vi kan udvikle os og lære af hinanden. Her ser vi blandt andet arbejdet med certificeringer som et vigtigt redskab, herunder for eksempel certificeringen af biodiversitet i Svanninge Bjerge i 2023 og med Thoravej 29, hvor vi er blevet præcertificeret til DGNB Guld, når transformationen er færdig i 2025.

For at vi i fremtiden kan blive klar til en rapportering, der efterlever det europæiske direktiv ’Corporate Sustainability Reporting Directive’ (CSRD), har vi i 2023 arbejdet med en dobbelt væsentlighedsanalyse og dermed vurderet, hvilke påvirkninger, risici og muligheder, der er væsentlige for os i forhold til miljø, sociale forhold og selskabsledelse. Arbejdet danner grundlaget for senere måling på de datapunkter, som de nye standarder for bæredygtighedsrapportering ’European Sustainability Reporting Standards’ (ESRS) foreskriver. I 2024 arbejder vi videre med måling på de pågældende datapunkter.

Årlig ESG-analyse af investeringer
I forhold til vores investeringer tager vi afsæt i de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, FNs Global Compact og øvrige vedtagne internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse. Det betyder blandt andet, at vi, når vi investerer, tager hensyn til ESG, og at vores investeringer ikke omfatter kontroversielle våben eller tobaksproduktion. 

For at kunne agere mere ansvarligt og være transparente om, hvordan vi agerer, får vi årligt foretaget en gennemlysning af vores investeringsportefølje ud fra en bæredygtighedsvinkel af investeringsrådgiver Curo Capital. I analysen bliver vores forvaltere målt på deres porteføljers påvirkning af klima, mennesker og samfund. Vi bruger analysen som grundlag for en intern strategisk drøftelse af, hvordan bæredygtighed skal afspejles i porteføljen fremover, samt hvilke tiltag der skal foretages for at nå dertil.

Med udgangspunkt i analysen går vi i dialog med vores kapitalforvaltere for at påvirke deres investeringsprocesser i retning af en bedre ESG-proces i deres underliggende investeringer. Niveauet for hvad der kan betragtes som gode resultater for ESG er ikke absolut, men i konstant bevægelse. Vi ønsker med vores investeringer og deraf afledte indflydelse at være med til at rykke på niveauet og medvirke til at kapitalforvalterne løbende hæver deres krav til ESG. 

I vores likvide investeringer ser vi et potentiale for at øge ESG niveauet særligt i forhold til investeringer i ’Emerging Markets’. I vores illikvide investeringer ligger vores forvaltere samlet set godt ift. benchmark, med undtagelse af enkelte underliggende selskaber. Dem peger vi på i vores dialog med forvalterne.

Læs bæredygtighedsanalyserne af vores investeringsportefølje her.