Kunst som drivkraft for samfunds-forandringer
Kunst kan hjælpe med at løse samfundsudfordringer – i samarbejde med helt andre fagfelter og sektorer på socialområdet, naturområdet og generelt i andre arenaer, som ikke alene er forbeholdt kunsten.
Kunst kan få os til at stille spørgsmål, give os nye svar, skabe dialog og samle os. Mange kunstnere og kunstinstitutioner tager i dag et særligt ansvar, når de i samarbejde med andre fagfelter og sektorer, er med til at løse nogle af de samfundsudfordringer, vi står overfor. Det bakker vi op om. Vi har et særligt fokus på kunstens rolle i naturen og udsatte boligområder.
Dina Vester Feilberg
Kunstchef
Kunst i udsatte boligområder
En del af Danmarks almene boligområder har tydelige og veldokumenterede udfordringer: lavere trivsel, dårligere beskæftigelse og svagere deltagelse i demokrati og fællesskaber. De rammer især børn og unge i deres muligheder for uddannelse og job.
Vi vil bidrage til at vende en negativ udvikling i udsatte boligområder ved at bruge kunst som drivkraft for udviklingen. Vi arbejder både lokalt i boligområderne og strukturelt for at forandre både rammer, fortællinger og samarbejdsformer.
Foto: Tobias Nicolai
Kunst hjælper til et nyt syn på natur
Næsten halvdelen af danskerne vurderer i dag, at en landbrugsmark er god natur. Det afspejler vores syn om naturen - hvor natur historisk har fungeret som ressource – til fødevarer, byggeri og produktion – snarere end som levested for arter.
Vi må forstå, hvad vild natur er, hvis vi skal opretholde de økosystemer, som alt liv, inklusiv vores eget afhænger af. Vi skal genetablere en forbindelse til naturen igen, hvis vi skal biodiversitetskrisen til livs. Det kan bl.a. kunsten hjælpe med. Kunst og kultur har gennem tiden været med til at forme vores forståelse af landskabet. Det skal den igen.
Foto: Tobias Nicolai
Mere om missionen
Læs mere om missionen i vores indsatser, nyheder og viden.
Mangler du info?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Dina Vester Feilberg eller Beate Bernhoft.