Rapport: Scenekunstens betydning for børn og unge

I samme forbindelse har vi udviklet en metodeguide, som kan benyttes af alle, der ønsker at undersøge børn og unges møde med scenekunsten. 

I 2022 lancerede Bikubenfonden en ny metode til at undersøge, hvad kunst betyder for de mennesker, der oplever den – om billedkunstens og scenekunstens betydning.

I 2023 er tilgangen blevet videreudviklet og anvendt til at undersøge betydningen af kulturhistoriske museumsoplevelser, læs mere her.

I 2024 har vi sat fokus på at udvikle metoden og undersøgelserne til at se nærmere på scenekunstens betydning for landets yngste borgere - ud fra samtaler og øvelser med mere end 150 børn i alderen 5-16 år. 

Undersøgelsen viser, at scenekunst som levende kunstform skaber fællesskab og nærvær blandt de adspurgte børn og unge. Den stimulerer koncentrationen, skaber nærhed og identifikation og giver skoleeleverne lyst til selv at udfolde sig. 

Vi kan også se, at fællesskaber kan åbne oplevelsen op, hjælpe til at forstå og sætte følelser i perspektiv samt skabe rum for refleksion og fordybelse.

Redskaberne i metodeguiden har fokus på at give indsigt i scenekunstoplevelsens mulige emotionelle, intellektuelle, kreative og sociale betydninger. Fremgangsmåden baserer sig på kvalitative tilgange, inspireret af forskning fra Centre for Cultural Value i England, og har fokus på oplevelsen som primær indgang til at undersøge betydningen af en scenekunstoplevelse – når man er barn eller ung.

Både indsigtsrapporten og metodeguiden er lavet med en ambition om at gøre det lettere for fx scenekunstaktører, teatre og kommuner at sætte kulturinstitutioners betydning for mennesker og samfund på den politiske dagsorden. Ved at supplere kvantitative data om fx besøgstal, aktivitetsniveau og økonomi med indsigter om borgernes oplevelser, kan det bidrage til lokale samtaler om udvikling af kulturtilbud. Undersøgelserne kan også bruges til fx at styrke nye indsatser, strategi- og forretningsudvikling.