Litteraturreview: Kunst og almene boliger
I et review af Kulturens Analyseinstitut, kan du læse, hvordan kunst i almene boligområder under de rigtige betingelser kan hjælpe trivsel, relationer og lokalt tilhørsforhold på vej.
5 minutter
Af
Kulturens Analyseinstitut
Dato
11 marts 2026
Trivsel og tilhørsforhold
Læs her i et review af Kulturens Analyseinstitut, hvordan kunst i almene boligområder under de rigtige betingelser kan hjælpe trivsel, relationer og lokalt tilhørsforhold på vej. Studiet dokumenterer mest effekter på fællesskab og sociale møder mellem beboere, mens virkninger på trivsel, livschancer og socialt mix er svagere dokumenteret.
Reviewet understreger, at det er vigtigt at tænke kunst i almene boligområder som en langsigtet investering snarere end en enkeltstående projektindsats.
Fire virkemidler
Fire virkemidler går igen i den danske og internationale litteratur, kunstprojekter er vellykkede. De fire virkemidler kan andre bruge, når man udvikler eller evaluerer kunstprojekter i almene boligområder.
- Inddragelse: Projekter, hvor beboere er medskabere eller har reelt ejerskab, skaber større engagement og effekt.
- Kontinuitet: Kunstprojekter med længere tidshorisont og klare overgange fra projekt til drift giver mere vedvarende resultater.
- Kunstnerisk autonomi: Kunstens potentiale vokser, når den får rum til selvstændighed – men balancen med lokale forventninger og behov kræver opmærksomhed.
- Partnerskaber: Tværgående samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner, kunstaktører og lokale aktører skaber bedre forankring og større robusthed.
Videnshuller
Reviewet peger samtidig på markante videnshuller, hvor vi ikke ved nok om rådet.
- Der mangler et langt perspektiv: Få studier følger beboere og interaktioner på tværs af beboersegmenter over tid, og voksne er underbelyste som særskilt målgruppe.
- Eksisterer metodiske begrænsninger: Studier mangler kontrolgrupper, systematiske før-efter-målinger og økonomisk værdisætning.
- Strukturelle effekter er ikke belyst i tilstrækkelig grad: Forskningen adresserer i begrænset omfang gentrificeringsdynamikker, faktisk tryghed og langtidstrivsel.
Baggrund for reviewet
Sammen med landsbyggefonden har vi bakket om, om litteraturreviewet udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut. Vi deler et ønske om at skabe en bedre vidensgrundlag for kunstens rolle i almene boligområder. Reviewet er udarbejdet som et kort, forskningsbaseret overblik, der kan kvalificere andres arbejde med at forstå og undersøge kunstens menneskelige, sociale og på sigt også økonomiske værdi.
Kontakt
For mere information og viden om litteraturstudiet kontakt analysechef Jens Christian Nielsen på jcn@kulturanalyser.dk eller analytiker Karen Broberg på karen@kulturanalyser.dk fra Kulturens Analyseinstitut eller senior kommunikationsrådgiver Beate Bernhoft fra os i Bikubenfonden på: