EN

Ny organisering og ny missionschef i Bikubenfonden

I Bikubenfonden har vi besluttet at organisere os på en ny måde. Det gør vi i erkendelsen af, at komplekse problemer ikke skal løses i de opdelte fagområder, som vi indtil nu har arbejdet i.

Nyhed

2 minutter

Af

Bikubenfonden

Dato

24 juni 2026

Du kan læse om de missioner, vi arbejder for herunder. 

CHAINS FINAL web

Illustration: Khoi Pham

Kunst, natur og unge i udsatte positioner bliver fortsat faste temaer i de missioner, vi arbejder for. Men hvor vi i mange år har været opdelt i tre fagteams, der arbejdede med enten kunst, socialområdet eller natur, samler vi nu alle udviklingspartnere i ét missionsteam. Dermed giver vi bedre plads til, at de mange forskellige faglige perspektiver, vi repræsenterer, kan bidrage på kryds og tværs. 

Jacob Schjørring bliver missionschef

Den nye organisering betyder, at vi har nedlagt to stillinger som hhv. chef for kunstområdet og chef for socialområdet. Jakob Schjørring, der tidligere har været chef for socialområdet, indtræder nu i den nyoprettede stilling som missionschef og kommer dermed til at have det overordnede ansvar for de missioner, vi arbejder med. 

Med den nye organisering har vi aftalt med tidligere kunstchef Dina Vester Feilberg at slutte samarbejdet. Dina har med sin dybe faglige indsigt og store engagement gjort et fantastisk arbejde for kunsten. Vi ønsker hende alt muligt held og lykke fremover.

Kontakt

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at række ud til kommunikationschef Iben Haugaard. 

Bikubenfonden 15 Rita Kuhlmann lowres