Ung mellem anbringelse og eget hjem
På socialområdet er Bikubenfondens strategi at nyskabe muligheder for unge på kanten mellem 13-30 år, så de kan mestre deres eget liv. Vi arbejder med tre forskellige indsatsområder, der samlet skal udgøre et stærkt fundament for at løft anbragte unge ind i et godt voksenliv.
- Vi har iværksat en innovationsproces med udvalgte kommuner og andre aktører, der skal udvikle nyskabende løsninger for at styrke anbragte unges netværk og relationer.
- Vi etablerer strategiske partnerskaber med udvalgte organisationer på området, som vurderes at spille en afgørende rolle for at styrke unge anbragte i overgangen til eget hjem.
- Vi løfter de unges stemme politisk for at styrke fokus på strukturelle udfordringer, der er forbundet med den støtte, gruppen af unge tilbydes i dag.
Bikubenfonden har øremærket 30 mio. kr. til de tre indsatsområder.
At sikre den støtte, anbragte unge har brug for i overgangen mellem anbringelse og eget hjem. Herunder:
– alle anbragte unge har stabile relationer og netværk, når de forlader deres anbringelse
– alle anbragte unge oplever et system, som tager udgangspunkt i den unges behov og situation
Sammen med Dansk Design Center og Aarhus, Nordfyns og Horsens kommuner nytænker vi indsatsen for anbragte unge i overgangen til voksenlivet.
Den 15. november lancerede Bikubenfonden i fællesskab med Socialt Udviklingscenter SUS rapporten 'Ung mellem anbringelse og eget hjem'. Vi havde inviteret en række aktører fra feltet på tværs af civilsamfund, organisationer og myndigheder til at diskutere, hvordan vi kommer i gang med at handle – sammen.
Bikubenfonden har i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS udarbejdet en rapport, der stiller skarpt på de vigtigste temaer, når det kommer til at skabe en positiv forandring for anbragte unge i overgangen til eget hjem. Rapporten Ung mellem anbringelse og eget hjem er skrevet med udgangspunkt i 18 unges erfaringer med at gå fra at være anbragt til at bo i eget hjem. Den viden er suppleret og diskuteret med forskere og fagfolk på området. Hvis du vil vide mere om ungeinddragelse og -involvering, kan du læse mere her. I rapporten peger de unge på fire hovedtemaer, der er særlig kritiske, når det kommer til at skabe bedre forhold for anbragte unges overgang til eget hjem. Det er:
- Netværk og relationer
- Systemskabte forhindringer
- Psykiske eftervirkninger
- Forberedelse til voksenlivet
- 2 ud af 5 hjemløse unge er tidligere anbragte unge
- 24 % af de anbragte unge har gennemført en ungdomsuddannelse senest 6 år efter folkeskolen. For ikke anbragte unge er tallet 77 %
- 44 % af anbragte unge født i 1995 har fået en psykiatrisk diagnose som 19-årig mod 7 % af alle unge generelt
Tak til Niklas, Ahlam, Kimie og Amanda, som bidrog med deres perspektiv på, hvad der skal til, hvis flere anbragte unge skal finde fodfæste i voksentilværelsen ifm. rapporten 'Ung mellem anbringelse og eget hjem'.
De unge peger i rapporten på, at netværk og relationer er helt afgørende i forhold til at skabe en god overgang til eget hjem – og i det hele taget at opleve at lykkes. Vi kan se, at der altid er relationer på spil i de situationer, hvor de unge har oplevet at lykkes. De har ikke gjort det alene. De beskriver, at det har været vigtigt, at de har haft adgang til et positivt og ressourcestærk netværk, der har hjulpet dem i kritiske perioder. Hvis ikke hjælpen er bundet op på menneskelige relationer, der kan træde til, rådgive, trøste og opmuntre, når der er behov for det – så er det svært at klare sig godt, når anbringelsen ophører.
Samtidig mener vi, at temaet systemskabte forhindringer er helt centralt, hvis vi skal skabe varige forandringer ved at udfordre og løse de strukturelle problemer, der er på området. De unge peger særligt på, at systemet har betydning for deres muligheder for at klare sig godt i overgangen til eget hjem. Vi kan se, at systemet er en afgørende del af de unges opvækst, og dem, som de unge vender blikket imod, når de leder efter hjælp. Systemet har en betydningsfuld rolle i forhold til de valg og muligheder, de unge får stillet til rådighed. Samtidig er det i rapporten tydeligt, at der er nogle strukturelle barrierer, som er vigtigt at stille skarpt på, hvis vi skal udvikle bæredygtige løsninger på den lange bane.
