Snart
Periode
2024 -
- Fundament
Laboratoriet for mulige fremtider
Partnere
Om Snart
Snart er et laboratorium for mulige fremtider. Her inviterer vi fremtiden med i de beslutninger, vi tager i nutiden. Til gavn for de generationer af mennesker og andre arter, der kommer efter os.
Snart er undersøgende, cirkulært og går på tværs. Det er et rum for kunst, viden, værktøjer og stemmer, som træner vores forestillingsevne og handlekraft.
Så vi kan skabe en fremtid, vi har lyst til at bo i. Snart.
Foto: Mathias Eis
I september underskrev Danmark FN’s “Erklæring for fremtidige generationer”, som forpligter os på at varetage fremtidige generationers interesser. Ikke alene for at skabe et bedre samfund i en fjern fremtid, men også for at lave fremsynede løsninger på de komplekse og langsigtede problemer, vi møder i dag. Og hvordan gør man så lige det?
Snart er et laboratorie, hvor praksiseksperter, embedspersoner, forandringsagenter, forskere, ledere, beslutningstagere, kunstnere, aktivister, studerende og politikere mødes til arrangementer, workshops og læringsforløb for at arbejde aktivt med fremtiden som værktøj til at træffe valg i nutiden, som er til gavn for dem, der kommer efter os.
Her kan du stille dig i skoene på kommende generationer, opdage nye stemmer og metoder, og begynde at bruge fremtiden som et konkret værktøj til udvikling.
Kom og besøg Snart. Alle er velkomne, og der er åbent alle hverdage kl. 9-16, på nær dage, hvor der er arrangementer i rummet.
Foto: Emil Basse
Dyk ned i nyheder fra Snart
Besøg Snart
Alle er velkomne i Snart. Laboratoriet er åbent alle hverdage kl. 9.00–16.00, på nær dage hvor der er arrangementer i rummet.
Du er også velkommen til at booke Snart i op til en hel dag. Ved booking lejer du både rum og rammer samt erfarne facilitatorer, som hjælper med at forberede og gennemføre sessionerne.
Gode anledninger til én session eller et længere forløb i Snart kan være, når du sammen med en gruppe vil:
· Træne jeres forestillingsevne og skabe egne fremtidsbilleder frem for at arbejde ud fra andres
· Facilitere samtaler, der åbner for at drømme stort og tænke langt – f.eks. 30, 100 eller 200 år frem
· Give plads til, at I kan finde en fælles retning i alliancer, teams, bestyrelser, ledelser m.m.
· Bringe kunsten i spil som metode sammen med øvelser fra forandringsdiscipliner, der hjælper jer med at eksperimentere og handle mod den fremtid, I ønsker
Er du interesseret, så kontakt endelig Trine Bøgkjær, Majken Overgaard eller Nicklas Larsen.
Øvrige henvendelser rettes til vært og kommunikationsmedarbejder Sofie Vind Andersen.
Foto: Hampus Berndtson
Partnere
Flere stemmer, flere mulige fremtider.
Følgende 16 partnere er medskabere af laboratoriet for mulige fremtider - og flere kommer løbende til:
Hvorfor Snart?
Vi lever i en tid med kriser på mange fronter. Fremtid rimer ikke længere nødvendigvis på fremgang. Instituttet for Fremtidsforsknings Fremtidsbarometer 2025 viser, at kun hver fjerde dansker tror på, at deres efterkommeres liv bliver bedre end deres eget. Vi ved, at manglende håb kan betyde, at vi giver op på forhånd. Men vi ved også, at længsel kan føre til handling.
I Snart tror vi på, at vi kun kan gå sammen om at skabe en bedre fremtid, hvis vi træner vores forestillingsevne. Snart giver dig en ramme til at forbinde langsigtet håb med handling her og nu.
Som dialog- og tankeværktøj hjælper laboratoriet dig med at bruge fremtiden til at pege på behov for forandring. Målet er, at du står med et klart før og efter din session i Snart. Så det ikke er selve tiden i laboratoriet, der gør størst indtryk, men snarere de nye tanker, fremtidsbilleder, handlinger og beslutninger, som du og dine gæster tager med ud af Snart.
Procent af befolkningen i Danmark, der ikke tror på, at samfundet er bedre om 10 år. Kilde: INVI Analyse, 2024
82 82 %
Procent af befolkningen i Danmark, der ofte tænker på, hvordan fremtiden ser ud om 10-20 år. Kilde: Instituttet for Fremtidsforskning, 2023
60 60 %
Dyk ned i mere af vores arbejde
Fundament
Thoravej 29
Thoravej 29 er vores bygning i Københavns NV-kvarter, som blev skabt til udvikling og samarbejde ud fra et princip om, at bygningen skulle genanvende sig selv. Det er samtidig et community, som arbejder for at skabe positive forandringer for mennesker og samfund.
Fundament
INVI: Institut for Vilde Problemer
Institut for Vilde Problemer er en uafhængig tænketank, der tager livtag med samfundets vilde problemer.
Fundament
Akademiet for Social Innovation
Vi løser ikke samfundets komplekse problemer alene. Det kræver, at modige organisationer omsætter deres ønsker om forandring til handling. Det arbejder Akademiet for Social Innovation på at få til at ske.
Et initiativ for fremtiden
Initiativet er udviklet i 2025 i samarbejde med Nicklas Larsen, Instituttet for Fremtidsforskning og Majken Overgaard, der arbejder i tværsnittet mellem kunst og teknologi.