Før du går i gang med at planlægge de konkrete øvelser fra kataloget i næste kapitel, skal du tilrettelægge din session efter konteksten, tematisk fokus, emner og de mennesker, du arbejder med.

Som en del af din forberedelse af Snart-sessionen anbefaler vi, at du/I afklarer: 

Tematik og tidsrejse: 

• Hvilke tematiske fremtider undersøger I? (fx. ”Fremtidens skole”, “Fremtidens bestyrelse” eller “Fremtiden for fængsler og forebyggelse”)
• Hvilke tidsperioder arbejder I indenfor? Hvilket år i fremtiden stiller I jer i? (Jo længere frem I rejser, des mindre begrænser nutidens benspænd jer). Og vil I også rejse tilbage i tiden? (Se øvelsen med Fremtidstrekanten længere nede, hvis I vil inkludere fortiden).

Formål og outcome: 

• Hvad skal dette forløb gøre muligt, eller hvad skal indsigterne hjælpe jer videre med?
• Hvilket output vil I stå med efter forløbet? Hvilken form skal det have?
• Hvad skal der ske med noter og indsigter efter forløbet? Hvordan bringes det i spil efterfølgende i beslutningsprocesser, strategi og/eller handleplaner?
• Er der behov for én eller flere sessioner i Snart? Hvordan bruger I Snart bedst muligt til at støtte eller styrke jeres udvikling/projekt?

Logistik og praktik: 

• Inddrag nøglepersoner tidligt og brug dem evt. som meddesignere af session(erne)
• Afklar; hvem skal inviteres ind, og hvilke roller tildeles til hvem (facilitering, dokumentation, opfølgning, oprydning)? 
• Aftal på forhånd, hvordan forløbet i Snart dokumenteres: Hvordan vil I samle og syntetisere deltagernes refleksioner og efterladte spor (post-its, lydklip, artefakter, billeder, metaforer mm.)

Drejebog: 

• Den med ansvaret for sessionen udarbejder en drejebog (skriv til tbr@bikubenfonden.dk for at få eksempler på drejebøger). I drejebogen kan du kombinere rummets øvelser, som du finder vejledninger længere nede. Vælg øvelserne ud fra jeres emne, formål og tema, der taler ind i deltagernes virkelighed.
• Overvej hvordan Snart introduceres som platform for jeres udforskning. Du kan med fordel læse eller læne dig op af introduktionsteksten "Hvad er Snart - Laboratoriet for mulige fremtider” længere oppe.

Forberedelse til deltagerne:

• Overvej om deltagerne skal forberede sig før forløbet i Snart. De kan f.eks. skrive postkort fra fremtiden eller modtage refleksionsspørgsmål, de skal overveje (skriv til tbr@bikubenfonden.dk for at få eksempler). 

Booking:

• Kontakt Snarts vært Sofie Vind Andersen for booking af Snart og forplejning. Hun kan også henvise til eventuel sparring til co-design eller facilitering.

Hvad er din rolle som facilitator? Facilitatorens rolle er ikke at styre, men at holde rummet. Din hovedopgave er at skabe en ramme, hvor mod, undren og handlekraft kan vokse. 

Her er dine vigtigste greb:

Invitér deltagerne ind i fremtiden:

Fremtiden findes kun i vores forestillinger. Alene det at begynde dette arbejde kræver ofte en introduktion. Derfor starter vi ofte sessioner i Snart med et ritual, hvor vi byder velkommen til fremtiden og inviterer deltagerne til at tale om fremtiden i nutid. Dette greb kan hjælpe til at sætte scenen og forberede deltagerne på at blive i fremtiden i de kommende øvelser. Det kan fx. lyde sådan her:

• "Velkommen til d. 3/5 2050. Jeg vil gerne starte med at ønske jer tillykke og dele en rigtig god nyhed med jer: Det arbejde, som I startede sammen tilbage i 2026, har båret frugt. Her i 2050 står vi i en lys virkelighed, der blev præcis som I ønskede. I dag skal vi sammen gå på opdagelse i, hvordan den fremtid og virkelighed ser ud. Ligesom vi skal begynde at finde de handlinger og tiltag, som var med til at gøre det hele muligt - og som vi nu skal i gang med at iværksætte".

Vær den gode guide:

Stil dig ikke op som ekspert. I Snart er alle fælles om at undersøge og opdage. Der er brug for en tydelig guide, men det vigtigste er at være nysgerrig og medundersøgende. Du skaber rammen og deltagerne fylder den ud med indsigter og idéer. Og så har du som guide ansvar for at åbne op for de stier og veje, som deltagerne måske kun kan ane, men ikke ser klart endnu. Din rolle er grundlæggende at spørge ind, invitere til nye forestillinger og vække sanser og samtaler - ikke færdige svar.

• Hvis du mærker skepsis blandt deltagerne, så vælg at åbne og spørge ind til det. Ofte bunder skepsis i usikkerhed eller manglende erfaring med at forestille sig fremtiden. Det er ikke altid lige let for alle. Du kan også forsikre dem om, at der kommer et pragmatisk niveau, efter der er givet plads til at drømme stort og nyt. Idéen med Snart er at give de store og nye forestillinger plads først, så de kan informere vores pragmatiske handleplaner efterfølgende. 

Skab psykologisk tryghed:

Sæt rammen fra start, så alle ved, hvad de kan forvente. Forklar at det uafklarede, usikkerheden og det uperfekte er en del af processen. I Snart er vi alle på lige fod i et undersøgende fællesskab. 

• Del gerne din egen tvivl og fejl; det giver andre mod og plads til at gøre det samme. 
• Vurdér, om der er anonymitet i jeres eventuelle dokumentation og overvej, om I skal følge Chatham House-reglen, hvor deltagerne frit må bruge den information, de modtager, men hvor hverken talerens eller andre deltageres identitet eller tilhørsforhold nævnes.
• Hvis der er behov for at nivellere magthierarkier eller skel mellem organisationer, eller lægge “vi plejer” bag jer, har vi en række ritualer, der kan bruges, når I går ind i Snart (skriv til tbr@bikubenfonden.dk for mere info).

Silent brainstorms: 

For at sikre, at alle får mulighed for at tænke selv og bidrage aktivt, kan du anvende silent brainstorms som en del af øvelserne. Her skriver deltagerne først deres egne tanker i stilhed f.eks. på post-its, inden samtalen åbnes i større eller mindre grupper. Det skaber refleksion, reducerer dominans i rummet og sikrer, at alle har mulighed for at bringe original tænkning ind i dialogen.

Kobling til deltagernes virkelighed: 

Brug deltagernes egne cases, dilemmaer og sprog, men vend dem mod fremtiden. Stil spørgsmål, der åbner nye muligheder:

• Hvad hvis det modsatte også var sandt? (Et spekulativt greb, der forstyrrer det indlysende og skaber rum for alternativer.)
   
• Hvad tør vi ikke undersøge endnu? (Et spørgsmål, der peger på blinde vinkler, tabuer eller indgroede antagelser.)
   
• Hvad er vi blevet så vant til at tage for givet, at vi ikke længere sætter spørgsmålstegn ved det? (Et værktøj til at udfordre det selvfølgelige og åbne det strukturelt fastlåste.)
   
• Hvis vi gentænkte dette fra bunden uden begrænsninger, hvordan kunne det så se ud? (Et greb, derinviterer til radikal nytænkning uden at miste fodfæstet.)
   
• Hvem har ikke en stemme i denne samtale, og hvad kunne deres perspektiv ændre? (Et blik ind i det usynlige, oversete eller marginaliserede.)
   
• Hvilket eksperiment kunne vi lave i morgen, som ville teste noget vi vil forstå bedre? (Et konkret spørgsmål, der binder spekulation sammen med handling.) 

En Snart-session slutter ikke, når I træder ud af rummet. Formålet er at bruge de visioner for mulige fremtider, der er udviklet under sessionen, til at gøre noget anderledes i nutiden. Din rolle som facilitator er at minde deltagerne om deres handlekraft og sikre, at det, der opstår forplantes og spirer:

Indsaml data med mening:

Dokumentér ikke kun, hvad der blev sagt, men evt. også hvordan det blev sanset og tænkt. Brug evt. foto, lyd, noter, artefakter, metaforer, poesi og ordvalg/nyt sprog som afsæt for videre refleksion og handling. Konkret kan noterne samles gennem:

• Flere dedikerede notetagere i hver gruppe
• Én notetager for dagen, der tager noter, når der deles i plenum
• Fuld transskription af alt, der deles i plenum

Sørg for fuld transparens i forhold til den indsamlede data. Det vil sige, at alle er indforståede med, hvordan sessionen dokumenteres og bringes videre. 

Luk med resonans, ikke konklusion:

Slut ikke med konkluderende svar, Slut i stedet med nye forbindelser, indsigter og spørgsmål. Opsummér evt. hvad I har været igennem og giv plads til refleksion og nye erkendelser:

• Hvad ser du nu, som du ikke så før? 
• Hvilke forestillinger har ændret sig?
• Hvad gør du anderledes herfra?

Afslutningøvelse: 

En konkret afslutningøvelse kan være, at alle deltagere stiller sig i en cirkel og  kort svarer på spørgsmålene: 

• Hvad tager du med dig fra i dag? 
• Og/eller: Hvad er en konkret NU-handling og et lille skridt i den rigtige retning, som du kan tage på mandag?

Formål:

At skabe fælles forståelse af, hvilket system gruppen arbejder med. Det skal være et afgrænset område som f.eks. uddannelse.

Vær opmærksom på at formulere systemet på en måde, der ikke fanger os i nutiden. F.eks. er det bedre at bruge temaet “Fremtidens uddannelse” end “Fremtidens skole”. Det første åbner op for, at institutionerne omkring uddannelse kan se ud på mange måder, mens vi allerede har sat skolen som præmis for mulige fremtider i sidste eksempel.

Facilitator: 

“Vi skal ikke kun tale om en organisation eller en institution, men om det system, der skaber, former eller opretholder noget i verden, og som I/vi er en del af.”

Instruks og hjælpespørgsmål:

Bed deltagerne kort dele hvilket system de tænker på, og hvor de selv er placeret i forhold til det.

• Hvilket system, som I er en del af, undersøger vi?
• Hvor er du selv placeret i systemet? 
  • Arbejder du primært indefra eller udenfor systemet?
  • Er din tilgang primært samarbejdende eller udfordrende?

Output:

• En fælles formulering af fokus
• En første bevidsthed om forskellige positioner og handlerum

Formål:

At forstå, at systemet i dag har en fortid og få øje på, hvad det er groet ud af, og hvilke antagelser det stadig består af.

Facilitator:

“Før vi kan forstå, hvad der skal forandres, må vi forstå, hvad systemet er vokset ud af.”

Instruktion og hjælpespørgsmål:

Deltagerne deler mundtligt eller skriver stikord eller korte sætninger på post-its og placerer dem ved Jordlagene.

• Hvilket problem blev systemet oprindeligt sat i verden for at løse?
• Hvilke værdier, normer og antagelser er indlejret i systemet?
• Hvilke magtforhold eller logikker blev taget for givet, da systemet voksede frem?
• Hvad begrænser systemet i dag?

Output:

• Indsigt i systemets arv, logik og begrænsninger.

Formål:

At formulere en ønsket fremtid, så vi kan begynde at plotte det systemskifte, der kunne gøre denne fremtid mulig.

Facilitator:

“Nu vender vi os mod den fremtid, vi længes efter og ønsker at styrke.”

Instruks og hjælpespørgsmål:

Bed deltagerne formulere ord, billeder, kvaliteter eller korte sætninger, der beskriver den fremtid, de ønsker at dyrke.

• Hvilken fremtid længes vi efter?
• Hvordan ville vi indrette systemet, hvis alt var muligt?
• Hvad er den største forskel fra det gamle system til i dag? (Hvad er anderledes i denne ideelle fremtid ift. formål, magt, relationer eller ressourcer?)

Skab et fælles fremtidsbillede:

Det kan være en god idé at arbejde med et konkret fremtidsbillede, der aktiverer vores sanser og åbner for nye måder at forestille sig fremtiden på. Bed deltagerne stille sig ude i fremtiden og male deres fremtidsbillede (her er 2075 brugt som eksempel):

Spørgsmål:

• Hvilket konkret sted, projekt, fællesskab eller lignende gør dig stolt i 2075? Beskriv noget helt konkret, som I er lykkedes med at starte op, stoppe med eller udvikle.

Hjælpespørgsmål:

·       Hvor er det henne?

·       Hvem er med?

·       Hvad laver I/man her?

·       Hvad kan du se, lugte, høre, dufte?

·        Hvad er det helt særlige?

·        Hvordan føles det?

·       Hvorfor er det netop dette, der gør dig særligt stolt?

Output:

• Et første fremtidsbillede, der viser konturerne af en tidlig vision eller metafor for det ønskede system og de muligheder, som vi længes efter.

Formål: 

At se, hvor presset for forandring kommer fra, og hvor nye åbninger opstår.

Facilitator:

“Nu ser vi på de kræfter og store forandringer, der skubber til det eksisterende systemet. Både dem, der udfordrer det gamle og dem, der åbner for noget andet.”

Instruks og hjælpespørgsmål:

Deltagerne deler eller skriver om pres og åbninger på post-its. Brug evt. to farver (en til pres og en anden til åbninger):

• Hvor mærker vi, at det nuværende system ikke længere slår til?
• Hvilke sociale, økologiske, kulturelle, politiske, økonomiske eller teknologiske forskydninger lægger pres på systemet?
• Hvor opstår der sprækker eller nye muligheder?

Output:

• En kortlægning over systemiske pres og nye muligheder.

Formål:

At identificere de tidlige tegn og eksempler på det nye system (fremtiden der allerede viser sig i nutiden). 

Facilitator: 

“Det nye kommer aldrig som en færdig model. Det viser sig først som spirer, eksperimenter, små forskydninger eller nicher, der viser vej til et nyt system.”

Instruks og hjælpespørgsmål:

Deltagerne samler konkrete fremtidsspirer i det nye system. 

Øvelser:

• Hvad ser du, der er begyndt at spire frem og pege mod noget andet og nyt? Hvilke signaler, eksperimenter, praksisser eller initiativer peger mod den ønskede fremtid?
• Hvad gør vi allerede, som skal forstørres eller udbredes?
• Hvordan kan vi beskytte det, som du ønsker skal spire frem, selvom det stadig er skrøbeligt og ikke har fundet sin endelige form?
• Hvad skal vi selv starte på at gøre?
• Hvad findes allerede, men bliver endnu ikke taget helt alvorligt?

Output:

• Konkrete fremtidsspirer, signaler og eksempler fra det nye paradigme. 

Formål: 

At gøre det tydeligt, hvordan deltagernes handlinger kan skabe en serie af aktiviteter, der kan forbinde, forstærke og modne det nye.

Facilitator:

“Spirer bliver ikke til systemforandring af sig selv. De kræver momentum, forbindelser, legitimitet, støtte, infrastruktur, netværk og handling.”

Instruktion og hjælpespørgsmål:

Deltagerne formulerer en handlinger, der kan skabe momentum mod den ønskede fremtid (brug evt. post-its).

Spørgsmål:

Hvordan kan vi give det nye en form, som andre kan få øje på og samles omkring:

• Initiere - Hvad skal vi sætte i gang? 
• Understøtte - Hvad skal understøttes? 
• Samarbejde - Hvem skal samarbejde? 

Output:

• En oversigt over handlinger og greb, der styrker bevægelsen mod det nye system.

Formål:

At afklare, hvad der må udfases, hvad der skal omformes, og hvad der skal bæres med videre.

Facilitator:

“Nu har vi set på, hvad der er ved at vokse frem.Hvad skal vi så give slip på i det eksisterende system? Og hvad skal vi sørge for at tage med os i det nye system?”

Instruks og hjælpespørgsmål:

Bed evt. deltagerne placerer deres input i de tre kategorier: 1) Lad forgå, B) Omform, 3) Bær videre.

• Hvad i det nuværende system står i vejen for den ønskede fremtid?
• Hvad må vi udfase eller stoppe med at gøre?
• Hvad kan omformes til noget nyt?
• Hvad skal bæres med videre, fordi det stadig rummer værdi?

Output:

• En prioritering af forandringens til- og fravalg

Formål:

At samle læring og forpligte gruppen på næste skridt.

Facilitator:

“Vi vender tilbage til træet, nu med større klarhed. Hvad står stærkere nu, og hvad forpligter det os til at gøre anderledes?”

Instruks og hjælpespørgsmål: 

Bed deltagerne forholde sig til en eller flere af nedenstående spørgsmål i grupper, eller spørg én efter én i plenum for hurtigt svar eller plenumdialog: 

• Hvad står nu klarere for os om den fremtid, vi længes efter?
• Hvad er det vigtigste skifte, vi ser?
• Hvad forpligter vi os på herfra?
• En sætning om den fremtid, vi nu ser tydeligere
• En konkret handling, vi vil tage videre
• En ting, der kræver mod, beskyttelse eller alliance

Evt. afsluttende runde:

• Hvad ser du nu, som du ikke så før?
• Hvad tager du med dig ud af sessionen?
• Hvad føles klarere?
• Hvad føles sværere, men mere ærligt?

Output:

• Klare næste skridt
• Fælles retning mod den fremtid, gruppen ønsker at nære

Gør det klart for deltagerne, hvilket tema I arbejder med, og lad dem reflektere over det gennem ét eller flere CLA-lag. Det kan gøres på to måder:

Postkort fra fremtiden: 

Bed alle deltagere udfylde et postkort fra deres fremtids-jeg til deres nutids-jeg. De skal forestille sig, at de befinder sig i en fremtid, hvor vi er lykkedes med det tema, I skal arbejde med i Snart. Du kan modtage tre eksempler ved at skrive til tbr@bikubenfonden.dk.
 

Refleksionsøvelse:

Send fire refleksionsspørgsmål til deltagerne, der gør dem bevidste om, hvad der former deres forestillinger om fremtiden, før I kommer i Snart:

1. Hvordan taler vi normalt om temaet? Hvilke problemer, ord og billeder går igen? (Synligt niveau)
    
2. Hvilke strukturer, regler, magtforhold eller incitamenter former temaet? (Systemisk niveau)
    
3. Hvilke antagelser om mennesker, samfund, natur, teknologi eller fremtid ligger bag? (Verdenssyn)

Hvilke dybere fortællinger, myter og folkefortællinger styrer den måde, vi forstår temaet på? (Myter/metaforer)

Her kan deltagerne dele deres postkort eller refleksioner. 

Formål:

At blive bevidste om de dybe grundantagelser, forståelser eller billeder, der former vores forestillinger om, hvilke fremtider der er mulige. For at skabe et nyt grundlag for (radikalt) nye eller anderledes mulige fremtider.

Facilitator: 

“Lad os undersøge, hvad der ligger til grund for vores forestillinger om fremtiden for tema. På den måde kan vi diskutere, hvilke fremtidsidéer vi har overtaget fra andre, som ikke tjener os længere. Ligesom vi kan begynde at udforske en ny metafor for den fremtid, vi længes efter.”

Instruktion og hjælpespørgsmål:

Sæt jer i en cirkel og del jeres refleksioner én efter én ud fra fælles spørgsmål. Vælg 2-5 spørgsmål fra listen med de fire niveauer ovenfor og giv tid til en silent brainstorm på 1-2 minutter, før du beder deltagerne dele deres refleksioner. 

Deltagerne kan trække på deres forberedelsesarbejde (enten postkort eller refleksionsspørgsmål). Hvis I har skrevet postkort fra fremtiden, kan alle læse op på skift.

Hvis I vil skabe en ny metafor:

Hvilken fremtid ønsker vi?

Samtalen i cirklen kan også drejes hen på at skabe en ny, fælles metafor for den fremtid, I gerne vil skabe. Her har vi samlet er en række relevante spørgsmål, som kan være gode at plukke fra:

• Hvilken fremtid vil vi hellere bevæge os mod?
• Hvilken ny metafor kan bedre rumme den fremtid? Hvad kunne være et bedre billede?
• Hvad skal metaforen hjælpe os med at se, mærke eller gøre anderledes?
• Er temaet mere som en have, et økosystem, et værksted, et fællesskab, en samtale, en dans, en skov, en organisme, et køkken, en flod eller et kompas?
• Hvad bliver tydeligere med den nye metafor?
• Hvad bliver mindre vigtigt?
• Hvilke nye handlinger inviterer metaforen til?
• Hvilke gamle vaner udfordrer den?
• Kan mennesker hurtigt forstå og bruge den?

Eksempler: 

• I dag tænker vi ofte på naturen som en ressource. I den fremtid, vi ønsker, tænker vi på naturen som et familiemedlem, vi har ansvar overfor.
• I dag tænker vi ofte på organisationen som en maskine.
  I den fremtid, vi ønsker, tænker vi på organisationen som en levende have.
• I dag tænker vi ofte på læring som repetition.
  I den fremtid, vi ønsker, tænker vi på læring som at gå på fælles opdagelse.

Litteratur som samtalepartner:

Hvis I vil bruge litteraturen som afsæt for jeres forestilligsevne kan du f.eks. inddrage uddraget af Carsten Jensens tekst, som vi har fået lov til at anvende i Snart. Teksten tager udgangspunkt i vores nuværende syn på naturen og skaber et bud på en ny fortælling, der kunne styre vores fremtidige forhold til naturen.

Når sessionen er slut, kan du bruge CLA til at kode og analysere det, du hørte: 

• Hvilke antagelser blev udfordret? 
• Hvilke nye metaforer opstod?
• Hvilke handlinger og alternative fortællinger og forestillinger om fremtiden kan skabes gennem den nye myte eller metafor?

Inden mødet med selve installationen introducerer facilitatoren kort fremtidstrekanten som model: at alle beslutninger og handlinger eksisterer i et felt mellem det, der har været, det der sker nu, og det der endnu ikke er. Ingen af akserne kan stå alene. Fortiden er ressource og advarsel. Nutiden er handlingens sted. Fremtiden er det blik, der giver retning.

Facilitatoren forbereder deltagerne på, at oplevelsen begynder med en tidsrejse, ikke fremad, men bagud. Langt bagud. Og at det er en forudsætning for at kunne bevæge sig fremad med tilstrækkelig tyngde. Og øvelsen slutter med, at vi står til ansvar for fremtidige generationer.

Deep Time Walk er en kropslig og sanselig øvelse, hvor deltagerne går gennem jordens 4,6 milliarder års historie. Den Deep Time Walk vi bruger i Snart er udarbejdet af Akademiet for Social Innovation med inspiration fra Stephan Harding fra Schumacher University. Øvelsen oversætter dyb tid til fysisk afstand og gør det muligt at mærke, hvor kort tid mennesket har været en del af planetens historie. Gennem gåturen får deltagerne en fysisk fornemmelse af jordens udvikling, livets opståen og menneskets meget sene ankomst i det store tidsperspektiv.

Øvelsen kan bruges som afsæt for samtaler om menneskets rolle i naturen, ansvar på tværs af generationer og nye måder at forstå forandring på. Formatet er en guidet gåtur med korte historiske og geologiske fortællinger undervejs, efterfulgt af fælles refleksion.

Lydvandringen tager dig tilbage gennem menneskenes korte historie. Du bevæger dig igennem tid, der er så dyb, at vores egen eksistens forsvinder til et øjeblik. Jordens alder er 4,5 milliarder år. Homo sapiens har været her i cirka 300.000. Den industrielle revolution begyndte for knap 300 år siden. Internettets masseudbredelse har kun været en del af vores virkelighed i 30 år.

Når du åbner øjnene igen, er du her stadig. Men spørgsmålet er: ‘hvornår’ er du?

Hvad sker der med din fornemmelse af tid, når du placerer din egen levetid i den dybe tid? Hvad føles stort, og hvad føles pludseligt ikke vigtigt? Hvad ønsker du at kommende generationer skal opleve på en mulig kommende tidsrejse, der også genfortæller den tid, vi lever i nu?

I Snart gennemføres øvelsen som en rute på ca. 460 meter, f.eks. rundt om Thoravej 29. Ruten bør være rolig og uden for mange afbrydelser, så deltagerne kan bevæge sig i et langsomt tempo og give plads til både sansning og eftertanke. Øvelsen varer typisk 20-30 minutter afhængig af rute, gruppestørrelse og hvor meget tid, der afsættes til refleksion.

Hvis ruten er 460 meter, svarer den til jordens 4,6 milliarder års historie. Det betyder, at 1 meter svarer til 10 millioner år, og 1 millimeter svarer til 10.000 år. Denne oversættelse gør tidsskalaen konkret og understøtter øvelsens centrale pointe: at menneskets historie kun fylder en forsvindende lille del af jordens samlede historie.

Facilitatoren skal have manuskriptet klar, enten printet eller på telefon, og kan eventuelt markere start og slut samt udvalgte milepæle langs ruten. Inden øvelsen bør facilitatoren læse manuskriptet, prøve ruten, planlægge stop og overgange og tale roligt med plads til pauser. Det langsomme tempo er en vigtig del af øvelsen, fordi kroppen skal have mulighed for at følge med tidsperspektivet.

Nedenstående manuskript kan læses højt undervejs. Du behøver ikke læse alt ordret og husk at tale roligt med pauser. Stil gruppen ved startpunktet.

Intro

Jorden, som på latin hedder Tellus, er ca. 4,6 mia. år gammel. Altså 4.600 millioner år. Vi skal nu på det, Dr. Stephan Harding, som er en af grundlæggerne af Schumacher College i det sydlige England, kalder en "Deep Time Walk". En form for meditation i bevægelse, hvor man øver sin fornemmelse af tid. Af dyb tid, altså det helt vilde tidsperspektiv, vi er en lillebitte del af. Og som er med til at åbne ens forståelse for den kolossale udvikling, vi står på skuldrene af.

Som viser os, hvor kort tid vi har været inde i billedet, og som derfor forhåbentlig øger vores empati for alt det, vi er en del af. Vores planet og universet. Vi er trods alt, ligesom alt andet, bygget af stjernestøv.

Normalt ville turen være 4,6 km, men vi skal i stedet gå en Deep Time Walk på 460 meter. Det betyder, at hver meter, dvs. cirka hvert skridt, svarer til 10 mio. år. Til 10.000 tusind år.

En meter svarer til cirka 50.000 gange tiden siden vores tidsregning begyndte.

Hver millimeter, vi bevæger os, er 10.000 år. Altså næsten 5 gange vores tidsregning.

Så det er altså en ret vild tur, vi skal på gennem tiden. Så her, hvor vi står, er vi 4,6 mia. år tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor skyen, kaldet nebulaen, som bestod af støv og gas, blev påvirket af en ydre begivenhed, blev ustabil og faldt sammen under sin egen tyngde. Ud af den interstellare sky blev Jorden og resten af Solsystemet dannet. På grund af rotation blev nebulaen ved sammenfaldet til en fladtrykt, pandekageformet sky, og i denne dannedes proto solen i midten og planeterne i stigende afstand fra proto solen. Nebulaen var meget turbulent, og dens støv og gas blev hurtigt delt op i koncentriske ringe, af hvilke de enkelte planeter blev dannet.

6 skridt frem

Hvis vi så går 6 skridt, når vi til tidspunktet, hvor Solen begyndte at skinne. Tænk lige over det. Indtil nu har Solen bare været en gassky, men nu bliver den antændt og begynder at skinne.

20 skridt frem

Vi går yderligere 20 skridt frem. Jorden har indtil nu været en kaotisk klump lava med vild vulkansk aktivitet, men nu begynder den at danne en skorpe.

Denne nydannede skorpe bliver dog hele tiden ødelagt af det voldsomme bombardement af jordoverfladen med asteroide og kometmateriale.

54 skridt frem

Så vi skal gå 54 skridt, før vi når til tidspunktet, hvor dette ophørte, og en stabil jordskorpe blev dannet for ca. 3.800 mio. år siden.

Og mellem skridt 52 og 53 opstod faktisk de første bjergarter, gnejser.
På det her tidspunkt opstår formodentlig også det første liv.

30 skridt frem

Men vi skal faktisk gå 30 skridt mere, inden vi når til tidspunktet, hvor det er helt sikkert, at der var liv, hvor nogle bakterielignende celler i Vestaustralien kan konstateres.

30 skridt frem

Går vi 30 skridt mere, når vi til det tidspunkt, hvor der med sikkerhed er liv, der danner fotosyntese og dermed skaber ilt.

60 skridt frem

Så skal vi gå intet mindre end 60 skridt, før der for alvor sker noget, der er værd at skrive hjem om. Medmindre man virkelig er geologisk interesseret.

Nu er vi nået til det tidspunkt i slutningen af Arkæikum for ca. 2600 mio. år siden, hvor man kan sige, at der er egentlige kontinenter.

10 skridt frem

Går vi 10 skridt mere, rammer "iltkatastrofen", som slog næsten alt liv ihjel, fordi iltindholdet i luften blev for højt. Fordi en cyanobakterie forfinede fotosyntesen, hvilket førte til et bakteriebonanza af iltproduktion. Det er dem, vi kender som blågrønalger.

Og altså, der er helt sikkert en masse spændende udvikling at stoppe op ved, hvis man er meget geologisk interesseret.

170 skridt frem

Men vi går nu intet mindre end 170 skridt frem.

Nu er vi nået frem til et tidspunkt for ca. 800 mio. år siden, hvor alle de sydlige kontinenter, dvs. Sydamerika, Afrika, Antarktis, Australien og Indien, antagelig var samlet i ét superkontinent kaldet Gondwana.

25 skridt frem

Vi går yderligere 25 skridt til tidspunktet, hvor flercellede, skalbærende organismer opstår.

13 skridt frem

Og 13 skridt senere begynder de første dyr at bevæge sig fra havet og op på land.

16 skridt frem

Vi går 16 skridt og når frem til tidspunktet, hvor alle kontinenter var samlet i superkontinentet Pangæa for ca. 260 mio. år siden.

1 skridt frem

Og så skal vi bare gå 1 enkelt skridt frem. Altså kun 10 mio. år, så er der de første tegn på dinosaurer.

5 skridt frem

Og bare 5 skridt senere begynder superkontinentet Pangæa at bryde op, og kontinenterne bevæger sig langsomt hen til, hvor de er i dag.

9 skridt frem

Så skal vi gå de 14 skridt, der svarer til den tid, dinosaurerne nåede at herske over Jorden. Det gjorde de nemlig i omkring 140 mio. år, indtil et kæmpe meteor ramte på Yucatánhalvøen i Mexico for 66 mio. år siden og skabte en støvsky, der ændrede klimaet så markant, at alle ikke flyvende dinosaurer i løbet af de næste mange år uddøde.

På det her tidspunkt har kontinenterne flyttet sig, så Atlanterhavet lå, hvor det gør nu.

Nå, vi nærmer os afslutningen på denne Deep Time Walk.

Der er stadig en del af historien, vi ikke er nået omkring, som I nok kan fornemme. Og der er ikke langt igen. For at komme hen til afslutningen af turen gennem Jordens historie, skal vi træde næsten 6 skridt frem. Næsten...

3 centimeter frem

3 cm fra slutningen af vores tur opstår Homo sapiens i Afrika. De første anatomisk moderne mennesker træder frem for omkring 300.000 år siden.

2 centimeter frem

2 cm herefter, 11,7 mm fra slutningen af turen, som jo er i dag, begynder den seneste istid. Altså for 117.000 år siden.

1 centimeter frem

Den ender ca. 1 cm senere, for 11.700 år siden.

0,1 milimeter frem

0,1 mm senere begynder mennesker at udvikle landbrug i flere regioner af verden. Den neolitiske revolution for omkring 10.000 år siden, der fuldstændig ændrer vores måde at leve på.

1/2 milimeter frem

½ mm herefter opstår de første større byer og civilisationer. Mesopotamien, Egypten, Indusdalen, Kina. Og dermed også skrift, matematik, love og komplekse samfund.

1/2 milimeter frem

Og endnu ½ mm senere bliver Romerriget grundlagt i 753 f.kr.

0,07 mm frem

Og yderligere 0,07 mm senere begynder vores tidsregning med Jesu fødsel.

1/2 milimeter frem

Halvanden mm derefter opdager Colombus Amerika. Og næsten samtidig sætter Martin Luther gang i Reformationen med sine 95 teser.

0,02 milimeter frem

0,02 mm efter det bygger Thomas Newcomen i 1712 den første dampmaskine og skyder dermed Den Industrielle Revolution i gang.

Det er også i denne mm, Oplysningstiden finder sted. Og i slutningen af mm kommer Den franske revolution i 1789

0,0005 milimeter frem

0,005 mm senere, i 1848, nedsættes Den Grundlovgivende Rigsforsamling, og Grundloven vedtages.

0,01 milimeter frem

Og næsten 0,01 mm senere får kvinder fuld valgret herhjemme.

0,01 milimeter frem

0,01 mm senere lukkes landet ned på grund af en virus kaldet Corona.

0,0005 milimeter frem

Og 0,0005 mm senere er vi nået frem til i dag.

Efter at have gennemført Deep Time Walk er det en god ide at lade oplevelsen bundfælde sig. Stil et spørgsmål til alle og lad dem først tænke alene over deres svar. Tal herefter om spørgsmålet to og to og del til sidst i plenum.

Forslag til spørgsmål:

• Hvad overraskede dig mest? Hvornår på turen mærkede du noget særligt?
• Hvordan påvirker vadringen dit syn på menneskets rolle?
• Hvad inspirerer denne historie dig til at gøre?

Dette tidsritual tillader os at se ”et stort skifte” i en større tidsramme samt et møde med mennesker fra syv generationer ude i fremtiden – ca. 200 år. 

Metoden er inspireret af Apache indianerne, der længe har arbejdet med et syvende generationsprincip, når de tager beslutninger. Kriteriet er, at handlingen i nutiden skal kunne stå til regnskab for effekten syv generationer fremme for at kunne vedtages.

• Deltagerne skal sidde i par med ansigtet mod hinanden uden at snakke sammen.
   
• Dem, der kigger i én retning, skal identificere sig som deres nuværende selv. Dem, der kigger i den anden retning, skal identificere sig som et menneske i den syvende generation ude i fremtiden. Man kan ikke bytte roller. (Bed deltagerne om at antage, at der er mennesker på planeten om 200 år, og at fremtidige generationer ved hvad der skete i starten af det 21. århundrede.)
   
• Deltagerne skal forestille sig, at de to personer mødes på et punkt uden for tid. I dette imaginære rum forklares de to regler:

1. Nutidspersonerne ser personen foran sig som et menneske fra syv generationer ude i fremtiden. Fremtidspersonerne ved, at personen foran dem lever i 2026.
    
2. Fremtidspersonerne har noget at sige/spørge til fortidspersonerne – dette vil blive læst op af facilitatoren og skal forstås som om det kommer direkte fra fremtidspersonerne selv. Nutidspersonerne vil derefter svare højt, mens fremtidspersonerne sidder i stilhed og lytter.

Som guide vil du snakke på vegne af fremtidspersonerne tre gange. Tillad 3-5 minutter for nutidspersonerne til at svare på hvert spørgsmål. 

Efter første svar, og igen efter det andet, skal fremtidspersonerne helt stille anerkende, hvad de hører, og derefter gå hen til en tom plads foran en anden person, så alle nu sidder ved en ny person. ‘Forfader’ forstås som alle personer fra tidligere generationer, ikke bare slægt.
 

1. Facilitator: 

“Forfader, jeg hilser. Det er fantastisk at se dit ansigt! Hele mit liv har hørt historier fra lærere og bedsteforældre om dengang, du levede. Nogle af de ting jeg har hørt, finder jeg svære at tro på, så jeg vil gerne faktatjekke med dig. De siger, at i din tid var nogle mennesker rigere end de rigeste af de gamle konger, mens milliarder af mennesker var uden mad, husly og rent drikkevand. De fortæller os, at der i din tid fandtes bomber, som kunne ødelægge hele byer. De siger, at I godt vidste det dengang, at bomberne kunne jævne hele byer med jorden – og alligevel lavede I bomberne. De fortæller os, at flere dyrearter og planter uddøde – det ved vi i dag med sikkerhed. Men de siger, at I også vidste det, mens det skete?! Er det sandt? Og hvis det er sandt, hvordan har du det med det?”

Giv ca. 5 minutter til at svare og omrokere.

2. Facilitator:

“Forfader, jeg hilser. Når vi i vores generation finder vand, som vi kan drikke, eller jord, som det er sikkert at dyrke afgrøder på, er det takket være det arbejde du og dine venner begyndte på vores vegne. Det må have været svært for dig, især i starten, at stå op for de ting du troede på, på vegne af væsner du aldrig havde mødt og aldrig ville komme til at møde. Så jeg vil stille dig dette spørgsmål: Hvad inspirerede dig til at starte med at følge denne sti? Og hvad var de første skridt du tog?”

Giv ca. 3 minutter til at svare og omrokere.

3. Facilitator:

“Forfader, jeg hilser. Vi ved, at I ikke stoppede efter disse første skridt. Der er historier og sange om, hvad du og dine venner gjorde for at efterlade os en verden, vi kunne leve i. Hvad de ikke fortæller os, og hvad jeg i virkeligheden gerne ville vide, er, hvor du fandt styrken til at gøre disse ting? Hvor finder du viljen til at blive ved på vegne af livet i fremtiden, på trods af alle de forhindringer og den modvilje, du mødte? Kan du fortælle mig det?”

Giv ca. 3 minutter til at svare (men ikke omrokere).

Efter at nutidspersoner har svaret, bliver fremtidspersonerne siddende. Det er nu fremtidspersonernes tur til at svare.

Facilitator: 

”Du fra syv generationer ude i fremtiden, nu er det din tur til at snakke. Du har lyttet til tre forfædre snakke om deres erfaringer med ”det store skifte”. Da du lyttede, voksede følelser og tanker hos dig. Nu er det din tur til at snakke til de fremtidige generationer. Hvad vil du sige til denne person, der snart forsvinder tilbage ind i alt det mørke og besværlige? Hvilke ord har du til ham eller hende?

Slut ritualet ved at invitere parrene til at takke modparten med stille anerkendelse for derefter at vende tilbage til nutiden via lyden fra en gong eller et stykke musik, du har valgt. 

På vej tilbage til nutiden skal fremtidspersonerne ryste deres rolle af sig og forstå, at de nu selv tilhører ”det store skifte”.

Bed om refleksioner fra deltagerne i plenum:

• Hvordan føltes øvelsen?
• Hvad tager I med jer?
• Var der noget der overraskede jer ift. jeres egne tanker? Hvis ja: Hvad?