I Haderslev bliver unge med anbringelsesbaggrund ansat i kommunen. Her er de værdifulde sparringspartnere – både for unge, som er anbragt i dag og for kommunens medarbejdere. 

At gå under trækronerne i stilhed, at holde en bille i hånden eller at komme i mål med at tænde sit eget knitrende bål kan have effekt for unge. Det kan både ske i øjeblikket, men også på længere sigt, når indsigterne lever videre i hverdagen.

Principperne præsenteres i en ny rapport, som er målrettet fagprofessionelle og ledere i organisationer, der er nysgerrige på at inddrage natur i socialt arbejde med unge.

Hvordan kan naturen blive en aktiv del af sociale indsatser for unge? Det spørgsmål har vi arbejdet med siden 2014 i Natur til et godt liv – Laboratoriet. 

Københavns Kommune, Roskilde Kommune og Ballerup Kommune indgår i et nyt udviklingspartnerskab med faglig og finansiel støtte fra Bikubenfonden. Her skal de udvikle nye bud på, hvad der skal til for at udsatte unge i højere grad træffer egne beslutninger. 

Vi skal involvere unge med anbringelsesbaggrund, når vi udvikler nye løsninger i praksis og i det politiske maskinrum. Vi giver de unge et talerør og et ståsted sammen med De Anbragtes Vilkår.

I Natur til et godt liv – Laboratoriet har vi, sammen med fagprofessionelle og unge, udviklet over 30 metodekort til socialt arbejde i naturen. Kortene bygger på erfaringer fra praksis og giver både teori, refleksioner og konkrete øvelser, der styrker relationer, trivsel og mestring hos unge. 

Bikubenfonden har samlet en række kommuner, NGO’er og unge i en innovationsproces for at udvikle bud på løsninger, der kan forbedre anbragte unges overgang til voksenlivet. 

I Natur til et godt liv – Laboratoriet arbejder vi med naturintegreret socialt arbejde (NISA) – en metode, vi har udviklet sammen med partnere og NGO’er. Målet er at styrke trivsel, livsmestring og fællesskab for unge mellem 13 og 30 år. 

Knap 50.000 unge i alderen 15-24 år står uden for arbejdsmarkedet og er hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse. Mange af disse unge har en anbringelsesbaggrund eller er vokset op i udsathed. 

Bikubenfonden ønsker at skabe systemisk forandring for og med unge, der har været anbragt. Derfor igangsætter fonden en ny innovationsproces, hvor NGO’er, kommuner og unge mødes i et fælles udviklingsrum for at udvikle og afprøve nye løsninger, der kan styrke unge i den svære overgang til voksenlivet.

For 1 ud af 3 anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente i efterværnet, når de fylder 18 år. Det viser en ny undersøgelse, som PwC og arbejdsgruppen Policy Lab offentliggør i dag. Undersøgelsen viser også, at støtten er kortvarig for de unge, som faktisk får den.

For 1 ud af 3 anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente i efterværnet, når de fylder 18 år. Det viser en ny undersøgelse, som PwC og arbejdsgruppen Policy Lab offentliggør i dag. Undersøgelsen viser også, at støtten er kortvarig for de unge, som faktisk får den.

Vi tror på, at unge har brug for at spejle sig. Sammen med Egedal Kommune og Røde Kors skaber vi et rum, hvor unge med og uden anbringelsesbaggrund mødes om den fælles udfordring: at finde egen bolig.

Unge på kanten af samfundet kan potentielt få stor gavn af mødet med naturen. Men potentialet forløses langt fra altid. Det viser en ny rapport fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Under trækronerne i Svanninge Bjerge får unge redskaber til at håndtere livet. Vi har udviklet en metode, hvor naturen er medspiller i socialt arbejde.  

Hvordan oplever unge selv Natur til et godt liv – Laboratoriet? Det har Socialt Udviklingscenter SUS undersøgt i en ny rapport. 

Hvad får de fagprofessionelle ud af at arbejde med unge i naturen? Det har Oxford Research undersøgt i en ny rapport om Natur til et godt liv – Laboratoriet. 

Skal en anbringelse også føre til et godt voksenliv, er der brug for radikalt at ændre, hvordan vi som samfund støtter anbragte unge i overgangen. Det er budskabet fra seks organisationer på anbringelsesområdet, der anbefaler, at unge får ret til dynamisk støtte baseret på deres egne ønsker og behov – indtil han eller hun ikke har brug for det længere. 

Mandag den 6. september 2021 udgav Kraka Advisory en ny rapport, udarbejdet på baggrund af Policy Labs anbefalinger til en radikal ændring af efterværnet. Rapporten viser en vej til at komme fra politiske mål og visioner til konkrete tiltag, der gør, at vi som samfund er der for de unge indtil de ikke har brug for os længere.

Unge, der har været anbragt, har sjældent et stærkt netværk at læne sig op ad. I Rødovre Kommune arbejder vi med Mentorbarn om at genskabe betydningsfulde relationer, som de unge har mødt på deres vej.

Den netop indgåede politiske aftale om reformen Børnene Først bebuder, at efterværnsindsatsen til anbragte unge skal radikalt nytænkes. Ny rapport fra VIVE giver vigtige svar på, hvordan vi skal skræddersy støtten i overgangen til voksenlivet, så den virker: Det handler om tidlig dialog og inddragelse, tillidsfulde relationer og stabil, langsigtet støtte.

Hvad får unge egentlig ud af at deltage i Natur til et godt liv – Laboratoriet? Det har Socialt Udviklingscenter SUS undersøgt i en ny rapport. 

Skal en anbringelse også føre til et godt voksenliv, er der brug for radikalt at ændre, hvordan vi som samfund støtter anbragte unge i overgangen. Det er budskabet fra seks organisationer på anbringelsesområdet, der anbefaler, at unge får ret til dynamisk støtte baseret på deres egne ønsker og behov – indtil han eller hun ikke har brug for det længere. Dette skal sikres gennem ungeparagraffer i Barnets Lov.

Mange anbragte unge mister fodfæste, når de fylder 18 år og skal flytte i egen bolig, viser ny rapport, som Bikubenfonden og Socialt Udviklingscenter SUS udgiver sammen. 

Fra 2014 til 2016 fulgte Rådgivende Sociologer vores første natursociale indsats Natur til et godt liv, hvor vi arbejdede med både børn og unge i Svanninge Bjerge.