Stærkere sammen

Periode

2023 -

  • Anbragte unge

Vi tror på, at unge har brug for at spejle sig. Sammen med Egedal Kommune og Røde Kors skaber vi et rum, hvor unge med og uden anbringelsesbaggrund mødes om den fælles udfordring: at finde egen bolig.

18 WEB1

Foto: Tobias Nicolai

Vi støtter unge i overgangen til egen bolig

Sammen med Egedal Kommune og Ungdommens Røde Kors tester vi nye løsninger, der gør det muligt for unge i grupper at støtte hinanden i overgangen til egen bolig og et liv på egne ben.

GALAXY KEYS FINAL web 1 1

Illustration: Khoi Pham

Vi bringer unge sammen på tværs

Vi tror på, at unge kan være en stærk støtte for hinanden – uanset hvilket hjem de kommer fra. Derfor arbejder Stærkere Sammen med gruppeforløb, hvor unge med og uden anbringelsesbaggrund mødes om en fælles udfordring: at finde egen bolig.

Ambitionen er, at de skal hjælpe hinanden – ikke blot med at finde bolig, men også med at flytte i bolig.  

Når de unge deler deres erfaringer og oplevelser, opstår der noget helt særligt. Et fællesskab, hvor det ikke handler om at være anbragt – men om at være ung på lige fod med andre unge. Det rykker de unge tættere sammen og giver unge med anbringelsesbaggrund en bedre overgang til eget hjem. 

Pexels polina tankilevitch 6988520

Vi samarbejder med

Ungdommens Røde Kors og Egedal Kommune skaber nye møder mellem unge med og uden anbringelsesbaggrund ved at samle dem om den fælles udfordring: at flytte i egen bolig.

Vokset ud af unges erfaringer

Stærkere Sammen er vokset ud af en innovationsproces, hvor De Anbragtes Vilkår, som er en organisation baseret på anbragte unges egne stemmer og erfaringer, har bidraget med deres unikke blik for de udfordringer, unge anbragte møder i overgangen til voksenlivet. 

På den baggrund er tre NGO’er og tre kommuner gået sammen om at udvikle initiativer baseret på de unges egne erfaringer. Stærkere sammen er et af de initiativer. 

Vil du vide mere?

Kontakt programchef og udviklingspartner Jens Kuehn Bjerk 

Bikubenfonden Jens

Dyk ned i mere af vores arbejde

Pexels andres ayrton 6551313 web

Anbragte unge

Stå Stærkere

Unge, der har været anbragt, har sjældent et stærkt netværk at læne sig op ad. I Rødovre Kommune arbejder vi med Mentorbarn om at genskabe betydningsfulde relationer, som de unge har mødt på deres vej.

Pexels yaroslav shuraev 9632418

Anbragte unge

Velkommen Hjem

I Haderslev bliver unge med anbringelsesbaggrund ansat i kommunen. Her er de værdifulde sparringspartnere – både for unge, som er anbragt i dag og for kommunens medarbejdere. 

Pexels adria gimeno 2148569912 31863706 web

Anbragte unge

De Anbragtes Vilkår

Vi skal involvere unge med anbringelsesbaggrund, når vi udvikler nye løsninger i praksis og i det politiske maskinrum. Vi giver de unge et talerør og et ståsted sammen med De Anbragtes Vilkår.