Teenager & Anbragt
Periode
2026 -
- Anbragte unge
Partnere
- Vi er netop nu på udkig efter partnere til indsatsen
Når unge får lov at vokse
Forestil dig et ungt menneske, der står midt i sine formative år. Et menneske med drømme og potentiale – men også med et system omkring sig, der ofte sætter grænser for, hvor meget man får lov til at lære at stå i egen ret.
Sagsbehandlere og fagpersoner omkring de unge vil dem det bedste. De ser de unges styrker og ønsker at give plads til udvikling. Men de oplever ofte, at systemet og procedurer gør det svært at give den unge det ansvar og den støtte, der virkelig gør en forskel.
Men vi ved, at det er gennem erfaringer at de unge vokser.
Vi vil noget andet
Vi tror på, at unge skal opleve, at de har potentiale og mulighed for at udfolde sig i deres eget liv. At de bliver mødt med tillid og får ansvar – også når det indebærer at prøve nyt og tage egne valg. Alle forældre må give slip og lade deres børn tage bussen selv. Det er sådan, vi lærer og udvikler os: når vi får lov til at prøve, fejle og lære af vores egne erfaringer.
Det handler ikke om at give frit spil, men om at skabe trygge, realistiske rammer, hvor unge kan være teenagere, tage ansvar, fejle og lære. Det kræver, at de unge bliver behandlet og betragtet som teenagere først og fremmest – og sekundært som unge, der er anbragt uden for hjemmet.
Sammen for de unge
Vi lykkes ikke alene. Derfor samler vi unge, organisationer, offentlige institutioner og private aktører om en ny samtale, hvor vi giver de unge plads til at være teenagere først og fremmest.
Vi sætter konkrete eksperimenter i gang og drøfter den nye viden, der opstår. Vi undersøger barrierer i systemet og starter en ny samtale på socialområdet.
Kontakt os, hvis du vil være med
Kontakt Magnus Birk Clausen, Programchef & udviklingspartner