Aalborg Universitet har har undersøgt sociale indsatser i ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ og identificeret seks principper for den videre udvikling af det natursociale felt.

Sådan oplever en 14-årig dreng sit møde med naturen, mens en 16-årig dreng derimod oplever et reelt positivt udbytte:

Begge drenge har deltaget i natursociale indsatser målrettet unge på kanten, som indgår i rapporten ‘Natur til et godt liv – unges fortællinger om deres møder med naturen’. De unges vidt forskellige oplevelse medog udbytte af naturmødet er én af hovedpointerne i forskningsrapporten, som Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet har udarbejdet for ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’.

Det siger Caroline Vandt Madsen, der er projektleder på ’Natur til et godt liv – Laboratoriet’ i Bikubenfonden og fortsætter:

Undersøgelsen har fulgt fire sociale indsatser for unge, som slås med eksempelvis mistrivsel, diagnoser, ensomhed, mobning, kriminalitet eller misbrug. Fællesnævneren for de sociale indsatser er, at de forsøger at indtænke naturmødet og aktiviteter i naturen som en del af indsatsen. Forskerne har deltaget i naturaktiviteterne og interviewet både deltagende unge og fagprofessionelle fra indsatserne.

Undersøgelsen identificerer seks særlige kvaliteter, som har vist sig at være definerende for de unges oplevelse af at være i naturen. Kvaliteterne har overskrifterne: ’sammen’, ’det vi bare gør’, ’på opdagelse’, ’åbne sanser’, ’de store spørgsmål’ og ’food for thought.

Samlet set peger undersøgelsen på, at de unges naturmøder er defineret ved at åbne og stimulere sanserne, ved at ritualer, rutiner og regler skaber struktur og forudsigelighed, og ved at de unge er del af et fællesskab og kan gå på opdagelse sammen og hver for sig. De unge fortæller også om at tilegne sig nye færdigheder, få vækket deres videbegær og om, at der rejser sig store og vigtige refleksioner om deres eget liv og eksistens.