Udviklingsplatformen for Scenekunst

Udviklingsplatformen for Scenekunst udvikler og opkvalificerer frie, uafhængige scenekunstnere og scenekunstkompagnier i Danmark – kunstnerisk og producentfagligt.
Toggle text

I Bikubenfonden ønsker vi at nyskabe muligheder for professionelle kunstnere og bidrage til at realisere deres udviklingspotentiale. Derfor etablerede vi i 2016 Udviklingsplatformen for Scenekunst sammen med Statens Kunstfond. Udviklingsplatformen, der fungerer som selvejende institution, er sat i verden for at udvikle og opkvalificere frie, uafhængige scenekunstnere og scenekunstkompagnier i Danmark – kunstnerisk og producentfagligt. Det gør den primært gennem vidensdeling, opkvalificerende programmer og events, netværksskabelse og ved at tilbyde faciliteter til kunstnerisk udvikling.  

Ud over mentor- og rådgivningsforløb tilbyder Udviklingsplatformen for Scenekunst hvert år en lang række seminarer, webinarer og workshops. Desuden tilbyder den online ressourcer inden for administration, økonomistyring, kommunikation, international og national turné m.m. til fri anvendelse for selvproducerende scenekunstnere og producenter. 

Baggrundsbilledet stammer fra Udviklingsplatformens kunstneriske udviklingsforløb TID I RUM, efterår 2021. Projekt: ENSEMBLE v. Ellen Kilsgaard. Foto: Katrine Damkjær

Læs mere om Udviklingsplatformen for Scenekunst her

Kontakt
Klaus Ib Jørgensen
KLAUS IB JØRGENSEN
SENIORRÅDGIVER OG UDVIKLINGSPARTNER
+45 31 47 64 95
kij@bikubenfonden.dk
Klaus Ib Jørgensen
KLAUS IB JØRGENSEN
Klaus arbejder for, at kunstinstitutioner og scenekunstkompagnier kan realisere deres fulde potentiale.
Han arbejder blandt andet med udviklingsforløbet Task Force og Partnerskaber.