NISA er forkortelsen for vores metode naturintegreret socialt arbejde.

I metoden integrerer fagprofessionelle naturen i deres praksis i tæt samspil med unge. Metoden styrker en række kompetencer inden for livsmestring.

Naturen kan bruges til at styrke livsmestring og trivsel hos unge, viser både vores erfaringer og forsknings- og evalueringsrapporter. Det socialfaglige arbejde spirer på nye måder, når engagerede fagprofessionelle og unge er i naturen sammen. Naturen som rum skaber en anden arena for læring, end når den unge og den fagprofessionelle sidder sammen indenfor.

NISA er en tilføjelse til den faglighed og de metoder, du har som fagprofessionel i forvejen. Du kan bruge de konkrete værktøjer og øvelser, vi har udviklet, til at inddrage naturen og skabe nye refleksioner i din pædagogik, behandling eller terapi. Efterfølgende inddrager du som fagprofessionel sammen med den unge de erfaringer, kompetencer og indsigter fra naturmødet i det videre pædagogiske eller terapeutiske arbejde derhjemme. 

Ordet integreret er vigtigt. For metoden handler ikke bare om at rykke det sociale arbejde ud i skoven. Den stærke effekt opstår først, når fagprofessionelle og unge integrerer værktøjerne, indsigterne og erfaringerne fra naturen i arbejdet derhjemme med den unge, så der opstår en vekselvirkning mellem ture i naturen og behandling, terapi eller pædagogiske forløb i hverdagen.

Det er dokumenteret, at det at være i naturen har en positiv effekt på vores mentale, fysiske og sociale sundhed. Men naturen gør det ikke alene. Vellykket naturintegreret socialt arbejde kræver fagprofessionelle, der faciliterer arbejdet i naturen og formår at skabe progression og transfer til målgruppens hverdag.

Det har vi spurgt unge om, og det er der kommet en rapport ud af, som Socialt Udviklingscenter har lavet. De unge siger for eksempel, at der er plads til at være sig selv sammen med andre i naturen, og at man kan mærke sine grænser og afprøve nye sider af sig selv dér. Mange fortæller, at det giver dem ro i kroppen og hovedet at være i naturen. Og at naturen hjælper dem med metaforer til at sætte ord på det, som er svært.

Når vi rykker det socialfaglige arbejde ud i naturen, bliver relationen mere ligeværdig og tryg, viser undersøgelser. Det styrker både relationen mellem dig som fagprofessionel og den unge – og mellem unge indbyrdes. Samtidig får du som fagprofessionel flere handlemuligheder og tilgange til at arbejde med den unge samt forstå den unges tanker, værdier og behov.

Mange gør, men for nogen er det ikke en tryg oplevelse at være i naturen. For nogle unge kan det faktisk være en retraumatiserende oplevelse. Særligt én ting er afgørende for det gode naturmøde for unge: Engagerede fagprofessionelle, som den unge er tryg ved og som kan sætte den rette ramme og skabe en passende progression.

Ja og nej. Forskning viser, at bare det at opholde sig i naturen er godt for vores krop og nervesystem. Men naturintegreret socialt arbejde er kendetegnet ved, at de fagprofessionelle, der faciliterer arbejdet, har den nødvendige faglige ballast til at lave et vellykket naturmøde for den unge.

Hvis du ønsker at afprøve NISA selv, ligger vores Håndbog i NISA og metodekort her på hjemmesiden, som du gratis kan downloade.

Når man lærer noget i én situation og kan overføre og bruge det, man har lært, i en anden situation, kalder vi det for transfer. Transfer er afgørende i det naturintegrerede sociale arbejde, og det kræver fagprofessionelle, der baner vejen for at overføre læring og erkendelser fra naturen til den unges hverdag. I NISA har enhver situation i naturen et læringspotentiale, der kan bruges i den unges hverdag. Derfor har vi også udviklet, afprøvet og beskrevet en lang række konkrete metoder, som træner specifikke kompetencer hos den unge. På den måde kan du som fagprofessionel støtte den unge i at træne vigtige kompetencer i situationen i naturen – og derefter støtte den unge i at bruge de nye kompetencer i andre og nogle gange svære situationer i hverdagen.

Vi ved fra de fagprofessionelle selv, at det skaber værdi for dem at bruge naturen som rum og redskab i deres arbejde med unge. Fagprofessionelle oplever, at det både styrker selve behandlingen og relationen til unge. Men der er også barrierer for de fagprofessionelle. Det kan for eksempel være naturen i sig selv, for eksempel hvis det regner, fordi det kan afholde de unge fra at dukke op.