Fra plantage til natur
Periode
2005 -
- Natur
I Svanninge Bjerge omdanner vi plantageskov til mere vild natur. Vi sikrer mere lys til skovbunden, bryder de lange lige rækker op, beholder døde træer og planter flere hjemmehørende arter. Arbejdet tager mange år, men udviklingen er godt i gang.
Partnere
Missioner
Foto: Tobias Nicolai
En mere naturlig skov
Da vi overtog Svanninge Bjerge i 2005-2006, var skoven en tæt plantet plantage. Det gik vi i gang med at ændre. For biodiversiteten i Danmark er under pres og kun få arter trives i mørke, ensartede produktionsskove.
Siden 2005 har vi skabt mere vild natur. Vi har fået mere variation i træernes alder, sikret lys til skovbunden, øget andelen af løvtræer og styrket andelen af hjemmehørende træarter til nu at være på 66%.
I takt med vores skov er blevet mere naturlig, har vi også ændret vores og andres syn på skoven. Du kan læse Mathilde Walter Clarks essay om vores forestillinger om skoven her.
Foto: Tobias Nicolai
Mængde natur vi har i Svanninge Bjerge
618 618 ha
Størrelse skov
396 396 ha
Andelen af hjemmehørende træarter
66 66 %
Forskellige naturtyper
11 11
En skov i mange lag
I plantager står træerne ofte i lige rækker. De bliver plantet på samme tid og er af den samme art. Det betyder, at kun få arter kan trives. Derfor skaber vi nu en skov med mange lag, aldre og arter.
Det gør vi på flere måder – blandt andet gennem veteranisering. At veteranisere vil sige, at vi efterligner skader, som gamle træer udvikler over tid såsom hulheder, sprækker i bark og døde grene. Det giver plads til svampe, biller og fugle, som normalt lever i gamle træer.
Vi fælder desuden udvalgte træer, som vi lader ligge til biller og svampe. Det giver lys til skovbunden og bryder de lange lige rækker, som træerne blev plantet på.
Nogle af de døde træer bliver til det, vi kalder et højstød. I et højstød står få meter af træstammen tilbage, så forskellige arter kan finde nye levesteder. Her kan spætterne godt lide at lave nye redehuller. Der er kommet flere af de fugle, der ruger i hulheder i Svanninge Bjerge.
I dag er der flere lag i vores skov. Målet er, at alle vores 618 hektar bliver til vild varieret natur med selvbærende økosystemer.
Grønspætten
Skovens mange lag tiltrækker også nye fugle.
I vores naturområde yngler både havørnen, grønspætten og spurvehøgen.
Når arter som grønspætten trives i Svanninge Bjerge, fortæller den os, at skoven er ved at blive vild. Grønspætten bygger rede i gamle træer og foretrækker varierede skove med adgang til lysåben natur.
Skoven sætter os i bevægelse
Under trækronerne kan vi se, at naturen påvirker os mennesker.
I Svanninge Bjerge inviterer vi socialrådgivere, lærere og socialpædagoger til at bruge naturen som metode til at få unge i udsatte positioner tilbage på sporet.
Hvert år finder mere end 400 unge nye perspektiver på fremtiden i vores vildere natur.
Vores indsats for at fremme biodiversitet og støtte unge i udsatte positioner hænger tæt sammen, fordi en rigere natur giver flere muligheder i det sociale arbejde.
Når naturen får lov at folde sig ud, skaber den rum, hvor også mennesker kan vokse.
Foto: Tobias Nicolai
Vil du vide mere?
Kontakt senior udviklingspartner i Svanninge Bjerge Caroline-Marie Vandt Madsen.
Dyk ned i mere af vores arbejde
Natur
Vigtige vådområder
Vi sikrer, at vandet kommer tilbage i Svanninge Bjerges kuperede terræn. Det gør vi, fordi vådområder skaber nye levesteder og giver gode forudsætninger for biodiversitet. Nu trives rødlistede arter som gøgen og butsnudet frø.
Natur
Store græssere
I Svanninge Bjerge lever kvæg og heste under åben himmel. De er med til at forme et landskab, hvor skov møder lysninger og vådområder, som er levested for truede arter.
Natur
Vi forbinder naturen i netværk
I Svanninge Bjerge arbejder vi for, at naturen hænger sammen. Vi skaber grønne korridorer og varierede skovbryn, der forbinder adskilte naturområder og gør det muligt for dyr og planter at sprede sig.
Natur
Vi dokumenterer biodiversiteten
Vi har åbnet en forskningsstation og - som det første naturområde i Danmark – modtaget FSC’s mest omfattende økosystemtjenestecertificering. Det har vi, fordi vi vil dokumentere, at vores arbejde virker.
Anbragte unge
Natur
Unge uden uddannelse og job
Unge i hjemløshed
Natur til et godt liv - Laboratoriet
Under trækronerne i Svanninge Bjerge får unge redskaber til at håndtere livet. Vi har udviklet en metode, hvor naturen er medspiller i socialt arbejde.