Da vi overtog Svanninge Bjerge i 2005-2006, var skoven en tæt plantet plantage. Det gik vi i gang med at ændre. For biodiversiteten i Danmark er under pres og kun få arter trives i mørke, ensartede produktionsskove. 

Siden 2005 har vi skabt mere vild natur. Vi har fået mere variation i træernes alder, sikret lys til skovbunden, øget andelen af løvtræer og styrket andelen af hjemmehørende træarter til nu at være på 66%. 

I takt med vores skov er blevet mere naturlig, har vi også ændret vores og andres syn på skoven. Du kan læse Mathilde Walter Clarks essay om vores forestillinger om skoven her. 

Skovens mange lag tiltrækker også nye fugle.  

I vores naturområde yngler både havørnen, grønspætten og spurvehøgen. 

Når arter som grønspætten trives i Svanninge Bjerge, fortæller den os, at skoven er ved at blive vild. Grønspætten bygger rede i gamle træer og foretrækker varierede skove med adgang til lysåben natur.

Under trækronerne kan vi se, at naturen påvirker os mennesker.  

I Svanninge Bjerge inviterer vi socialrådgivere, lærere og socialpædagoger til at bruge naturen som metode til at få unge i udsatte positioner tilbage på sporet.  

Hvert år finder mere end 400 unge nye perspektiver på fremtiden i vores vildere natur. 

Vores indsats for at fremme biodiversitet og støtte unge i udsatte positioner hænger tæt sammen, fordi en rigere natur giver flere muligheder i det sociale arbejde. 

Når naturen får lov at folde sig ud, skaber den rum, hvor også mennesker kan vokse.