Store græssere
Periode
2007 -
- Natur
I Svanninge Bjerge lever kvæg og heste under åben himmel. De er med til at forme et landskab, hvor skov møder lysninger og vådområder, som er levested for truede arter.
Partnere
- Welsh Black Netværket
Missioner
Foto: Tobias Nicolai
De skaber plads til biodiversitet
Gennem græsning, møg og slid skaber kvæget og hestene en varieret natur, så flere arter trives.
Dyrene tramper og slider huller i jorden. Det skaber små fristeder for insekter og nye plantespirer. De klør sig, bider i træernes bark, knækker grene og skubber små træer omkuld.
Og deres lort tiltrækker insekter, som den store gødningsrovflue, der har gødning som sit levested.
Foto: Tobias Nicolai
Græsserne arbejder sammen
Kvæget er af racen Welsh Black. Hestene er af racen Dülmener.
De to racer samarbejder. Når Welsh Black kvæget river højt græs af, og Dülmenerhestene bider græsset af tæt ved jorden, giver det plads til flere lave, lyskrævende urter som læge-ærenpris, hulkravet kodriver og liden klokke.
Dyrene skaber med tiden nye græsningsoverdrev – en naturtype, der er under pres i Danmark. I dag dækker åbne græsningsarealer omkring 20 % af Svanninge Bjerge.
Når kvæget og hestene græsser langs bredderne af vores vådområder, undgår vi, at de gror til i birk.
Kvægrace: Welsh Black
Foto: Tobias Nicolai
Arter sladrer om biodiversiteten
De blomstrende urter og vores græsningsoverdrev tiltrækker et væld af rødlistede arter som grønspætten og frynseflagermusen.
Vi holder løbende øje med nye arter og du kan være med. Meld dit artsfund på arter.dk
I efteråret inviterede vi Mathilde Walter Clarke til Svanninge Bjerge. Mathilde har haft fuld kunstnerisk frihed i arbejdet med hendes tekst, og som altid giver vi kunstnere betaling for deres arbejde.
Foto: Tobias Nicolai
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Vi holder øje med dyrene hver dag, året rundt.
Vi sikrer, at dyrene har adgang til frisk vand, mineraler og tørt leje – og at der altid er uberørte græsområder. Skulle vejret slå om med hård frost eller tørke, så nødfodrer vi. Ikke for at styre dyrene, men for at sikre deres trivsel.
Når vores dyr kælver og foler, kigger vi til dem flere gange dagligt. Vi tilkalder dyrlæge eller smed, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt.
Vores folde er tæt på 100 hektar. Her er naturligt læ og lovpligtige læskure til vores små flokke. Antallet af græssere i vores flokke er tilpasset områdets bæreevne. Vi tilpasser antallet af dyr løbende for at sikre både dyrevelfærd og naturkvalitet.
Vi har desuden fået tre hjerter af Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsordning. Det er vi stolte af.
Hesterace: Dülmener
Foto: Tobias Nicolai
Vi samarbejder med
Welsh Black Netværk er en erfaringsgruppe for kvægavlere om naturpleje med Welsh Black kvæg i Danmark, England og Tyskland.
Vil du vide mere?
Kontakt biolog og udviklingspartner Katrine Hulgard
Dyk ned i mere af vores arbejde?
Natur
Fra plantage til natur
I Svanninge Bjerge omdanner vi plantageskov til mere vild natur. Vi sikrer mere lys til skovbunden, bryder de lange lige rækker op, beholder døde træer og planter flere hjemmehørende arter. Arbejdet tager mange år, men udviklingen er godt i gang.
Natur
Vigtige vådområder
Vi sikrer, at vandet kommer tilbage i Svanninge Bjerges kuperede terræn. Det gør vi, fordi vådområder skaber nye levesteder og giver gode forudsætninger for biodiversitet. Nu trives rødlistede arter som gøgen og butsnudet frø.
Natur
Vi forbinder naturen i netværk
I Svanninge Bjerge arbejder vi for, at naturen hænger sammen. Vi skaber grønne korridorer og varierede skovbryn, der forbinder adskilte naturområder og gør det muligt for dyr og planter at sprede sig.
Natur
Vi dokumenterer biodiversiteten
Vi har åbnet en forskningsstation og - som det første naturområde i Danmark – modtaget FSC’s mest omfattende økosystemtjenestecertificering. Det har vi, fordi vi vil dokumentere, at vores arbejde virker.