EN

Vigtige vådområder

Periode

2010 -

  • Natur

Vi sikrer, at vandet kommer tilbage i Svanninge Bjerges kuperede terræn. Det gør vi, fordi vådområder skaber nye levesteder og giver gode forudsætninger for biodiversitet. Nu trives rødlistede arter som gøgen og butsnudet frø. 

Partnere

24 WEB1

Foto: Tobias Nicolai

Vådområde

Vådområder er et fælles ord for søer, vandhuller, skovsumpe, moser og andre fugtige naturtyper som hængesække.  

Tidligere drænede man vådområderne i Svanninge Bjerge og tilplantede arealerne for at fremme skovdrift. 

I dag arbejder vi for at give dem deres naturlige form og funktion tilbage. Vi hæver vandstanden, fjerner bevoksning og forbedrer de naturlige vandprocesser i samspil med andre naturprojekter. Men vi lader også enkelte vådområder være, fordi de allerede har en høj naturværdi. 

I Svanninge Bjerge har vi løftet naturkvaliteten i over halvdelen af vores vådområder på ca. 20 hektar. 

14 WEB1

Foto: Tobias Nicolai

Vand til fremtidens arter

Vådområderne er levesteder for padder, fugle og insekter. 

Når vi ser nye arter i Svanninge Bjerge, jubler vi. Det fortæller os, at biodiversiteten udvikler sig positivt i vores naturområde. 

Vi holder løbende øje med nye arter og du kan være med. 

VDOMRD3

Genoprettet vådområde i Svanninge Bjerge.

Naturen vender tilbage

Særligt i vores vådområde Pouls Tørvelung har vi hurtigt set effekter af indsatsen. Her er naturkvaliteten forbedret markant. 

På den måde har vi skabt plads til flere rødlistede arter som den butsnudede frø, der nu kvækker i området. Nogle steder er hængesække og tørvemoser begyndt at etablere sig, og antallet af trængte naturtyper er fordoblet fra 7 til 14.  

Under arbejdet fandt vi også resterne af en højmose i en sitkaplantage. Intakte højmoser er ekstremt sjældne i Danmark. Især større sammenhængende højmoser på over 4 hektar, som den vi fandt. Da vi undersøgte den nærmere, viste det sig, at den begyndte at udvikle sig allerede ved slutningen af sidste istid. Det er ret vildt. 

25 WEB1

Mos også kaldet sphagnum

Foto: Tobias Nicolai

Vil du vide mere

Kontakt senior udviklingspartner i Svanninge Bjerge Caroline-Marie Vandt Madsen.

Bikubenfonden Caroline_foto: Rita Kuhlmann

Dyk ned i mere af vores arbejde

29 WEB1

Natur

Fra plantage til natur

I Svanninge Bjerge omdanner vi plantageskov til mere vild natur.  Vi sikrer mere lys til skovbunden, bryder de lange lige rækker op, beholder døde træer og planter flere hjemmehørende arter. Arbejdet tager mange år, men udviklingen er godt i gang. 

04 WEB1

Natur

Store græssere

I Svanninge Bjerge lever kvæg og heste under åben himmel. De er med til at forme et landskab, hvor skov møder lysninger og vådområder, som er levested for truede arter.

32 WEB1

Natur

Vi forbinder naturen i netværk

I Svanninge Bjerge arbejder vi for, at naturen hænger sammen. Vi skaber grønne korridorer og varierede skovbryn, der forbinder adskilte naturområder og gør det muligt for dyr og planter at sprede sig. 

12 WEB1

Natur

Vi dokumenterer biodiversiteten

Vi har åbnet en forskningsstation og - som det første naturområde i Danmark – modtaget FSC’s mest omfattende økosystemtjenestecertificering. Det har vi, fordi vi vil dokumentere, at vores arbejde virker.