Arkitekturen og Thoravej 29
Loft er blevet til trapper, facade er blevet til gulv og gamle døre er makuleret og lavet om til nye borde og reoler. Flest mulige eksisterende materialer er blevet genbrugt i transformationen af Thoravej 29.
Foto: Hampus Berndtson
Foto: Hampus Berndtson
Foto: Hampus Berndtson
En bygning med historie
Bygningen på Thoravej 29 er oprindeligt fra 1968 og med masser af historie. I begyndelsen holdt Danske Pelsaktioner til på adressen. Senere var bygningen fyldt med geologer, der undersøgte sten og jordprøver, indtil Københavns Kommune overtog og brugte Thoravej 29 som kontor for handicapforvaltningen.
Men fra 2021 skulle der ske noget helt nyt. Bygningen skulle bruges til at skabe samfundstransformationer. Et hold bestående af pihlmann architects, entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S, ABC Rådgivende Ingeniører, bygherrerådgiver emcon og Bikubenfonden har samarbejdet om transformationen af de 6224 m2 på Thoravej 29, som hele communitiet indtog i starten af 2025.
Tal om Thoravej 29
Mængde af materialer, der er genanvendt
95 95 %
Mængde CO2-reduktion
88 88 %
Mængde affald, der er minimeret
90 90 %
Genanvender sig selv
Holdet har truffet alle beslutninger med et udgangspunkt i bæredygtighed. Ved at genanvende mest muligt – i stedet for eksempelvis at rive ned og bygge nyt – bruger vi det, der er til rådighed allerede. Derved undgår vi at trække på ressourcer, der i forvejen er knappe.
DTU-lektor Kristoffer Negendahl har udarbejdet en analyse af, hvad genanvendelse har betydet for CO2-belastningen i denne ombygning sammenlignet med nybyggeri.
Analysen viser blandt andet, at byggeriet på Thoravej sammenlignet med nybyg har reduceret CO2-udledningerne med op til 88 %, genbrugt 95 % af materialerne og minimeret 90 % af affaldet.
Vi har gjort os umage for at indtænke bæredygtighed i alle flader, facetter og hjørner af Thoravej 29.
Søren Kaare-Andersen
Administrerende direktør
