Prismodtagere
Kongeparrets Priser er for første gang uddelt. Kongeparrets Kulturprisen går til filminstruktør og manuskriptforfatter Christina Rosendahl, mens Code of Care modtager Kongeparrets Socialpris. Kongeparrets Fællesskabspris går til Grønne Nabofællesskaber.
Kongeparrets Kulturpris
Christina Rosendahl er filminstruktør og manuskriptforfatter. Hun har gennem hele sit kunstneriske virke markeret sig med personlige, engagerede og debatskabende film.
Hun modtager Kongeparrets Kulturpris for sit mod til at eksperimentere. Resultatet er ikke bare tankevækkende film, Rosendahl er også forbilledlig i sin måde at bruge kunsten til at skabe nye samarbejder og bevægelser i verden.
Som en del af prisen får Christina Rosendahl et udviklingsforløb med os i Bikubenfonden. Her arbejder vi med, hvordan kreative metoder kan bruges til få ny nye idéer og skabe forandringer sammen med andre. I udviklingsforløbet fokuserer vi særligt på, hvordan kreativitet og kunstneriske metoder kan hjælpe andre, der ikke er fra kunstens område, til at hjælpe nye løsninger og samarbejder på vej.
Herunder kan du se Christina Rosendahl i et klip fra programmet 'Kongeparrets Priser: De udvalgte', der blev sendt på DR.
Kongeparrets Socialpris
Code of Care er en nonprofitorganisation, som hjælper erhvervslivet med at ansætte mennesker med psykiske, fysiske eller sociale udfordringer.
De modtager Kongeparrets Socialpris for at inspirere til at tage ansvar og bygge bro imellem virksomheder og kommuner til gavn for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
Som en del af prisen får Code of Care et udviklingsforløb med os i Bikubenfonden. Her arbejder vi sammen med Code of Care om at skabe de bedste betingelser for at udbrede deres arbejde. Målet er at skabe et stærkt afsæt for, at Code of Care kan styrke erhvervslivets mulighed for at tage et socialt ansvar og bygge bro imellem virksomheder og kommuner i flere dele af landet. Udviklingsforløbet vil afdække og gøre omverdenen klogere på Code of Cares unikke bidrag og give strategisk retning til, hvordan Code of Care også fremadrettet skaber den størst mulige forskel for mennesker udenfor arbejdsmarkedet.
Herunder kan du se Code of Care i et klip fra programmet 'Kongeparrets Priser: De udvalgte', der blev sendt på DR.
Kongeparrets Fællesskabspris
I Grønne Nabofællesskaber er der 47.000 mennesker i over 300 lokale fællesskaber på tværs af hele Danmark for at skabe en grønnere fremtid.
De modtager Kongeparrets Fællesskabspris for blandt andet at vise vejen til lokale og nære fællesskaber, hvor bæredygtige initiativer og sociale relationer vokser side om side.
Som en del af prisen får Grønne Nabofællesskaber et udviklingsforløb med os i Bikubenfonden. Her arbejder vi sammen med Grønne Nabofællesskaber for at skabe de bedste betingelser for at udbrede deres arbejde. Målet er at udvikle en bæredygtig organisationsstruktur, der kan skaleres, så de kan understøtte endnu flere nabofællesskaber og engagere langt flere borgere. Samtidig skal det ruste organisationen til at vokse og samarbejde bredt – både lokalt og nationalt.
Herunder kan du se Grønne Nabofællesskaber i et klip fra programmet 'Kongeparrets Priser: De udvalgte', der blev sendt på DR.
Prismodtagere gennem tiderne
Kronprinsparrets Priser 2023
Kronprinsparrets Priser 2023 blev afholdt i Musikhuset Esbjerg
Designer og kunster Henrik Vibskov modtog Kronprinsparrets Kulturpris, mens den Sociale Pris gik til KFUM's Sociale Arbejde med indsatsen Social Drive Out. Begge prismodtagere fik overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Den sociale indsats Energi til Hinanden modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris, og det kunstneriske studio How to Kill a Dog modtog den Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver modtager.
Kronprinsparrets Priser 2022
Kronprinsparrets Priser 2022 blev afholdt til Ringsted Kongrescenter
Teaterinstruktør Tue Biering modtog Kronprinsparrets Kulturpris, mens den Sociale Pris gik til den sociale organisation GAME. Begge prismodtagere fik overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Organisationen Social Sundhed modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris, og cellist og komponist Josefine Opsahl modtog den Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver modtager.
Kronprinsparrets Priser 2021
Kronprinsparrets Priser 2021 blev afholdt i Vejle Musikteater
Kunstnergruppen Superflex modtog Kronprinsparrets Kulturpris, mens den sociale organisation Mødrehjælpen modtog Kronprinsparrets Sociale Pris. Begge prismodtagere fik overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Den sociale indsats RedenUng modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris og producer, sanger og sangskriver Erika de Casier modtog den Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver modtager.
Kronprinsparrets Priser 2020
Kronprinsparrets Priser 2020 blev afholdt på Værket i Randers
Skuespiller Danica Curcic modtog Kronprinsparrets Kulturpris, mens den sociale organisation Kofoeds Skole modtog Kronprinsparrets Sociale Pris. Begge prismodtagere fik overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Foreningen De Anbragtes Vilkår modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris og koreograf Sebastian Kloborg modtog den Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver modtager.
Kronprinsparrets Priser 2019
Kronprinsparrets Priser 2019 blev afholdt på Odeon i Odense
Operasanger Elsa Dreisig modtog Kronprinsparrets Kulturpris, mens den sociale indsats Bydelsmødre modtog Kronprinsparrets Sociale Pris. Begge prismodtagere fik overrakt 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Den socialøkonomiske virksomhed FRAK modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris og sangskriver og sanger Jada modtog den Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver modtager.
Kronprinsparrets Priser 2018
Kronprinsparrets Priser 2018 blev afholdt i Musikkens Hus i Aalborg
Forfatter Kim Leine modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson. Foreningen Grønlandske Børn modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Organisationen Fundamentet modtog Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris og filminstruktør Annika Berg modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris. Med Kronprinsparrets Stjernedryspriser følger 100.000 kr. til hver.
Kronprinsparrets Priser 2017
Kronprinsparrets Priser 2017 blev afholdt i Jysk Musikteater i Silkeborg
Komponist-duoen Den Sorte Skole, bestående af Martin Højland og Simon Dokkedal, modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Organisationen DIGNITY, der arbejder med at
Komponist-duoen Den Sorte Skole, bestående af Martin Højland og Simon Dokkedal, modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Organisationen DIGNITY, der arbejder med at give torturofre og deres familier en værdig tilværelse, modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Beklædningsdesigner Cecilie Bahnsen og podcasten Third Ear ved Tim Hinman og Krister Moltzen modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2016
Kronprinsparrets Priser 2016 blev afholdt i Musikteatret i Holstebro
Filminstruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Børn, Unge & Sorg, der tilbyder gratis rådgivning og specialiseret psykologisk behandling til børn og unge, der har mistet et nærtstående familiemedlem eller lever sammen med alvorligt syge forældre eller søskende, modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Tegnestuen Johansen Skovsted Arkitekter og musiker og mundharpist Mathias Heise modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2015
Kronprinsparrets Priser 2015 blev afholdt på Kulturværftet i Helsingør
Teaterinstruktør Elisa Kragerup modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
’Mind Your Own Business’, der gennem iværksætteri styrker etniske minoritetsdrenges faglige kompetencer, sociale relationer og tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Designer Mark Tan og forfatter og billedkunstner Amalie Smith modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2014
Kronprinsparrets Priser 2014 blev afholdt i Musikhuset i Aalborg
Designer Cecilie Manz modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Organisationen TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere) modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Fotograf Lærke Posselt og skuespiller Johanne Louise Schmidt modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2013
Kronprinsparrets Priser 2013 blev afholdt i Operahuset i Sydney
De kunstneriske kræfter bag tv-serierne Borgen og Forbrydelsen modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Den landsdækkende frivillige organisation Natteravnene modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Violinisten Rune Tonsgaard Sørensen og sangerinden Karen Marie Ørsted, bedre kendt under kunstnernavnet MØ, modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Operahuset i Sydney dannede i 2013 rammen om Kronprinsparrets Priser som et led i den dansk-australske fejring af operahusets 40-års jubilæum.
Kronprinsparrets Priser 2012
Kronprinsparrets Priser 2012 blev afholdt i Koncertsalen Alsion i Sønderborg
Tegner og forfatter Jakob Martin Strid modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Ungdommens Røde Kors modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Akkordeonist Bjarke Mogensen og singer-songwriter Nive Nielsen modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2011
Kronprinsparrets Priser 2011 blev afholdt i Musikhuset Aarhus
Arkitekt Bjarke Ingels modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Bandet The William Blakes og forfatteren Josefine Klougart modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr. hver.
Kronprinsparrets Priser 2010
Kronprinsparrets Priser 2010 blev afholdt i den Den Sorte Diamant i København
Landsforeningen af Væresteder modtog Kronprinsparrets Sociale Pris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Der blev desuden uddelt to sociale priser til rådgivningscentret og mødestedet Baglandet og til værestedet Amarngivat i den østgrønlandske by Tasiilaq. Begge prismodtagere fik 50.000 kr. med prisen.
Kronprinsparrets Priser 2009
Kronprinsparrets Priser 2009 blev afholdt i Koncerthuset i DR Byen i København
Cellist Andreas Brantelid modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
Sangerinden Nanna Øland Fabricius og fotograf Joakim Eskildsen modtog Kronprinsparrets Stjernedryspriser og 50.000 kr.
Kronprinsparrets Priser 2008
Kronprinsparrets Priser 2008 blev afholdt i Operaen i København
Sanger og sangskriver Tina Dickow modtog Kronprinsparrets Kulturpris sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson
Morgencaféen for hjemløse modtog Den Velgørende Donation på 250.000 kr.
Kronprinsparrets Priser 2007
Kronprinsparrets Priser 2007 blev afholdt i Operaen på Holmen
Skuespilleren Sonja Richter modtog Kulturprisen sammen med 500.000 kr. og et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson
Ventilen Danmark, som hjælper ensomme unge, modtog Den Velgørende Donation på 250.000 kr.
Kronprinsparrets Priser 2006
Kronprinsparrets Priser 2006 – Operaen på Holmen
Kunstneren Olafur Eliasson modtog Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kr.
Julemærkefonden modtog Den Velgørende Donation på 250.000 kr.
Kronprinsparrets Priser 2005
Kronprinsparrets Priser 2005 blev afholdt i Operaen på Holmen
Filminstruktøren Per Fly modtog Kronprinsparrets Kulturpris og 500.000 kr.
Organisationen Red Barnet modtog Den Velgørende Donation på 250.000 kr.