Scenekunstens betydning 2022
Undersøgelsen er lavet med ambitionen om at styrke politikernes bevidsthed og den politiske samtale om kunstens betydning – for os som mennesker og for vores lokalsamfund.
Af
Seismonaut for Bikubenfonden
Dato
22 februar 2022
I 2020 søsatte vi undersøgelserne af billedkunstens betydning som et pilotprojekt i Odense, Vejle og Aalborg Kommune. Siden har vi tilpasset metoden til undersøgelse af scenekunstens betydning, som er undersøgt i de samme tre kommuner.
Med indsatsen har vi været interesserede i at undersøge, hvordan vi kan få indsigt i scenekunstens mulige emotionelle, intellektuelle og sociale betydninger. Derfor har vi inspireret af forskning fra Centre for Cultural Value i England brugt den individuelle oplevelse som primær indgang til at undersøge betydningen og værdien af scenekunst.
Metoden er udviklet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Seismonaut, som også har udført undersøgelserne. Desuden har de på baggrund af undersøgelserne udviklet et metodeværktøj, som kan bruges til at lave egne undersøgelser og dermed få kvalitativ indsigt i scenekunstens betydning lokalt.