Refleksion: Nyt år og nye måder at være fond på i verden

Skal vi fortsætte i samme gænge? Er det tid til at bevæge sig af andre stier? Hvad kalder samfundet på? Og hvordan kan vi som fonde respondere bedst på det?  

Noget af det positive, vi tager med fra 2024 er den øgede opmærksomhed, der er på fondenes rolle i samfundet. Godt nok har den nogle steder været indledt af enkeltstående mere eller mindre heldige episoder, men vi ser opmærksomheden som et tegn på en øget erkendelse af, at fondene ikke er en ubetydelig samfundsaktør.  

Det skal vi som fonde tage til os – med ansvar som følgesvend.  

Vi er mange forskellige typer af fonde i det danske fondslandskab, og hver har sin vej – og godt for det. Der er de store, de små, de rebelske, de klassiske, de unge og de gamle. Dem der støtter forskningen, den grønne omstilling, kulturarven, fællesskaber, hjemløshed…. You name it. Pluralismen er vigtig, for tilsammen kan vi fonde dække vidt og bredt og lave et finmasket net af muligheder for samfundet.  

Ligesom fondenes uddelingsområder er forskellige, kan fondenes måder at agere også være forskellig, og hvor en fond før i tiden var i lig med en pose med penge, kan en fond i dag også være lig med facilitering, eksperimenter, projektstyring, mobilisering, vidensindsamling, public affairs, laboratoriearbejde, kapacitetsopbygning. Der ligger en del redskaber efterhånden i den filantropiske værktøjskasse.  

Vi har selv arbejdet med at udvide vores værktøjskasse i Bikubenfonden. Vi har skiftet fra at være en projektorienteret fond, der uddelte bevillinger på baggrund af ansøgninger til nu være drevet af at ville katalysere samfundsforandringer. Og i den mission har vi taget initiativ til et community, som vi selv tager del i.  

Og nu har vi transformeret en hel bygning til formålet med rammer, som er skabt til at udvikle, inspirere og bryde med vanetænkning. Med værksteder, udstillingsrum, projektrum, kontorpladser, studie til video og lyd, black box, atelierer, café og en åben scene til debatter og talks. Den filantropiske værktøjskasse er udvidet med fysiske faciliteter bl.a.  

Nu er vi flyttet til Thoravej 29 og bor under samme tag med 175 mennesker fra 28 organisationer inden for kunst, social innovation, bæredygtighed, demokrati, politik og digital innovation, der alle deler ambitionen om at skabe positive forandringer i samfundet.  

Vi arbejder på tværs af fagfelter, interesser og magtpositioner og nedbryder hierarkier. Vi tror på, at en ramme, bygget på det fysiske møde og en fælles dagligdag, kan være med til at kapacitetsopbygge hinanden og kan give perspektivrigdom, som er et vigtigt element i arbejdet med at skabe forandringer i samfundet. Som en krydsbestøvning mellem forskellige mennesker, fagligheder og positioner. Vi lærer folk, der ikke ligner os selv at kende, og vi lærer at forstå hinandens tankegange.  

I Bikubenfonden blander vi os mildt sagt. Det er ikke noget for os at holde armslængder af afstand. Vi tror derimod på, at vi skal rykke tættere sammen i bussen, hvis vi skal nå i mål med de samfundsudfordringer, vi gerne vil løse.  

Det har selvfølgelig nogle iboende problematikker. For er det en god idé som fond at være så tæt på sine samarbejdspartnere? Og hvad har det af indvirkning på relationerne i samarbejdet?  

En fond har penge og derved også en magt. Det er vi bevidste om. Derfor er vi også meget opmærksomme på, at vi skal være særligt ydmyge og lyttende i de projekter, vi tager del i. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at vi i Bikubenfonden kan opfattes om krævende samarbejdspartner. Så nogle gange er det helt nødvendigt – og også helt på sin plads - at vi giver plads til, at andre kan træde et skridt frem, tage ordet og fylde med deres stemmer. Det betyder ikke, at vi er i mål med den opgave. Vi ved, at vi ikke altid lykkedes, men vi øver os. Og forhåbentlig bliver vi bedre skridt for skridt.  

Det er ikke nødvendigvis nemt at arbejde i et community – men det behøver ikke altid at være nemt, så længe det er vigtigt. Verden kalder på nye svar på svære komplekse problemer. Og vores svar er at kaste os ind i problemerne, med alt hvad vi har for at komme dem til livs.  

Hvem ved – måske kan Thoravej 29 tilføre samfundet inspiration til, hvorledes vi skal organisere os på for at nå i mål med fremtidens opgaveløsning? På Thoravej 29 har vi indgået en pagt. Vi har lovet hinanden, at vi sammen vil prøve at forandre verden til det bedre. 

Du kan kalde os jubeloptimister – you may say i’m a dreamer – men vi er altså ikke alene – der er alene 175 andre på Thoravaj 29.  

I den her tid, hvor fanden er løs og malet på alle vægge, er det måske klogt nok, at nogle holder fast i håbet. Det håb lægger vi også ned i den filantropiske værktøjskasse og tager med os videre ind i 2025. Vi insisterer på at blande os og være sammen med andre om at skubbe på verden, så den bliver en tand bedre for dem, der skal bebo den i morgen.