Grønne Nabofællesskaber er vokset nedefra. Fra stifter Bent Mariagers i 2020 tog initiativ til at samle naboer om grøn omstilling i sit lokalområde til i dag at være mere end 350 lokale fællesskaber med over 54.000 engagerede borgere fordelt over hele landet. Fællesskaber, der er åbne for alle, og hvor naboer mødes om en fælles sag: at leve grønnere og skabe en bæredygtig fremtid.

I efteråret 2025 modtog de Kongeparrets Fællesskabspris. Den første af sin slags nogensinde. Med prisen fulgte 500.000 kroner, en statuette af kunster Sif Itona Westerberg og et skræddersyet udviklingsforløb.

Men noget andet er også fulgt med.

I det første halve år efter prisuddelingen voksede engagementet fra 47.000 til over 54.000 borgere, og der kom over 30 nye lokale fællesskaber til. Det er en markant større tilvækst end normalt og afspejler den opmærksomhed, prisen har skabt. Eksisterende frivillige meldte øget engagement, og nye faglige miljøer henvendte sig – herunder fonde, kommuner og større grønne organisationer, der inviterede Grønne Nabofællesskaber ind i nye sammenhænge. Og de dialoger, der allerede var i gang med lovende samarbejdspartnere, åbnede sig på nye måder.

Internt i Grønne Nabofællesskaber har Bent Mariager også mærket et skift for frivillige og medarbejdere. Prisen har været med til at bekræfte det, de i forvejen troede på, siger han.

Grønne Nabofællesskaber er ikke bare en grøn bevægelse. De er et eksempel på, hvordan en stor og kompleks dagsorden kan gøres konkret og dermed til noget, folk rent faktisk handler på. Det er ikke Grønne Nabofællesskaber, der bestemmer, hvad fællesskabet handler om. Det gør borgerne selv med det, de kan, og det de brænder for i hverdagen. 

Det er den tilgang, der har gjort det muligt at vokse fra én mands initiativ til en bevægelse med over 54.000 mennesker på seks år, og som gør Grønne Nabofællesskaber til en inspiration, der rækker længere ud over den grønne omstilling.

En del af forklaringen ligger også i et tæt samarbejde med Democracy X og deres klimaprojekt 70i30, som er finansieret af Velux Fonden, Villum Fonden og KR Foundation. Her har Grønne Nabofællesskaber arbejdet med en metode community organizing - der handler om at gøre borgere bedre til at handle kollektivt og løse komplekse samfundsudfordringer sammen. Metoden har været en vigtig del af fundamentet for, hvordan Grønne Nabofællesskaber kobler borgere og lokalsamfund sammen med fx kommuners klimaarbejde.

For Grønne Nabofællesskaber handler det næste kapitel om at ruste organisationen til at bære ambitionerne og efterspørgslen. Det er det, Grønne Nabofællesskaber har valgt, at udviklingsforløbet som følger med prisen, skal tage fat på.

Grønne Nabofællesskaber er vokset hurtigt siden starten i 2020, og det har den organiske og lokalt forankrede struktur været afgørende for. Men med den stigende efterspørgsel følger en erkendelse, som organisationen op til modtagelsen af prisen allerede var begyndt at arbejde med: et behov for at gentænke organisationens strategiske retning, styrke governance og sikre en struktur, der kan bære vækst.

Det er de spørgsmål, udviklingsforløbet har arbejdet med. Ikke for at ændre det, der virker, men for at sætte Grønne Nabofællesskaber i stand til at træde ind i en ny fase af organisationens historie.

Ambitionen er den samme, som den har været før Grønne Nabofællesskaber modtog Kongeparrets Fællesskabspris: at nå ud til 10 % af den danske befolkning og samtidig at få endnu flere lokale nabofællesskaber og dermed gøre borgerdrevet grøn omstilling til noget, endnu flere danskere er en del af i hverdagen.