Frynseflagermusen – en art, der er kategoriseret som næsten truet på den danske rødliste - er registreret så ofte, at der findes en etableret bestand i Svanninge Bjerge. Når den er rødlistet betyder det, at det er en art vi bør passe ekstra godt på. 

Frynseflagermusen er en af ni forskellige flagermusarter, som er dokumenteret i området. Syv har fast tilknytning og flere af dem er sårbare arter. I 2017‑18 blev der registreret seks arter.  

Det er et tegn på, at vores langsigtede indsats for biodiversitet bærer frugt. De levesteder, vi har skabt og genoprettet gennem mange år, giver plads til dyr med særlige krav. 

Troldflagermusen er registreret så hyppigt, at den højst sandsynligt har en ynglende koloni tæt på os. Det er usædvanligt at vi registrerer den på det niveau på Fyn. 

I Bikubenfonden arbejder vi målrettet på at udvikle og dokumentere naturforvaltning, der styrker biodiversiteten – ikke som abstrakt ideal, men som konkret praksis.  

Gennem 20 år på vores 600 hektar store naturlaboratorium har vi fokuseret på tre nøgleelementer: arter, levesteder og sammenhæng i landskabet. 

Skovområder omlægges fra produktionsdrift til vild natur med fri udvikling – bl.a. ved at lade træer dø, veteranisere træer og skabe lysninger. 

Vådområder genskabes: Dræn lukkes, grøfter afbrydes og hydrologien genoprettes – til glæde for padder, fisk, insekter, planter og flagermus.

Grønne korridorer og lysåbne arealer etableres – fx ved hjælp af vores græssende kvæg og heste (Welsh Black‑kvæg og Dülmenerheste), som med deres naturprægede adfærd skaber habitatvariation. 

Den aktuelle flagermusrapport indgår som en del af vores kontinuerlige overvågning: Vi dokumenterer seks centrale organismegrupper – fugle, hasselmus, svampe, mosser, biller og flagermus – samt landskab og naturtyper gennem mere end to årtier.  

Flagermus er nøglearter – de reagerer tidligt på forandringer i naturens struktur og levesteder. Når flere arter etablerer sig, er det en indikator for, at hele økosystemet begynder at fungere mere robust. Det er præcis i den retning, vores arbejde skal bevæge sig: At naturen ikke bare overlever, men trives og giver plads til mangfoldighed.

I alt har vi gjort over 25.000 flagermusregistreringer fordelt på ni arter – heriblandt frynseflagermusen, brunflagermus, vandflagermus og sydflagermus, som alle er på den danske rødliste. De mest talrige arter i undersøgelsen er dværgflagermus og brunflagermus, som er kendt for at udnytte varierede skovmiljøer og gamle træer med hulheder. 

Rapporten viser, at områder med høj naturkvalitet – som gamle løvskove med dødt ved og vådområder – har flest registreringer. Det understreger, at flagermusene trives i vores vildere skov, hvor vi arbejder med naturlig hydrologi, veteranisering af træer og græssende dyr. 

Vi bliver klogere hele tiden – og glæder os over, at det vi gør for naturens egen skyld, også giver flere arter mere plads at leve på.