fix+foxy vil gøre dansk scenekunst til en international succes
Hvordan kan danske scenekunstkompagnier forløse deres kunstneriske potentiale og ambitioner om at nå et større publikum, både nationalt og internationalt? Det er kerneundersøgelsen i fix+foxys og Bikubenfondens partnerskab, der nu udbygges. I den kommende fase går partnerne et skridt videre med deres fælles ambition om at gøre fix+foxy til et laboratorium for nye kunstneriske metoder og forretnings- og samarbejdsmodeller.
5 minutter
Af
fix+foxy og Bikubenfonden
Dato
17 september 2025
fix+foxy vil rykke ved rammerne for scenekunsten

Dark Noon, fix+foxy
Foto: Søren Meisner
Hvad sker der, når man gentænker rammerne for teaterproduktion? Når man inviterer mennesker på scenen, som sjældent bliver præsenteret eller repræsenteret i scenekunsten? Og når man både vil rykke mennesker, rykke kunsten og rykke dansk scenekunst ud i verden?
fix+foxy er et af Danmarks mest internationalt profilerede scenekunstkompagnier. De seneste år har deres forestilling Dark Noon spillet for udsolgte sale i blandt andet New York, Sydney, Manchester og Helsinki med begejstrede anmeldelser fra bl.a. The Guardian, Financial Times og The Observer.
Nu vil fix+foxy være et endnu stærkere eksempel på et dansk scenekunstkompagni med international gennemslagskraft og kapacitet til at være en udviklende kraft i dansk scenekunst.
Tue Biering
Kunstnerisk leder i fix+foxy
Selvproducerende scenekunstnere uden egne teaterhuse er ofte kendetegnet ved at eksperimentere med både kunstneriske udtryk, tilgange til publikumsinvolvering, og forskellige formater som performance, musikdramatik, stedsspecifik kunst, ny koreografi og samtidscirkus. De spiller ofte på alternative steder eller ude i byrum og kan være med til at åbne scenekunsten for nye publikummer.

Landsbyen, fix+foxy
Foto: Søren Meisner
Dina Vester Feilberg
Kunstchef i Bikubenfonden
Et eksempel på, hvordan dansk scenekunst kan lykkes internationalt
For fix+foxy er det ambitionen, at kompagniet kan blive et eksempel på, hvilke organisatoriske rammer, der skal til for, at et kompagni kan lykkes med at komme bredt ud – både nationalt og internationalt.
For fix+foxy kræver det at udvikle sig som scenekunstorganisation. Hvordan skal man arbejde, hvis man samtidig udvikler, producerer og turnerer flere forestillinger herhjemme og ude i verden? Hvordan kan man arbejde tværkunstnerisk med mange forskellige kunstfaglige og forskningsmæssige kompetencer i udviklingen af nye scenekunstneriske udtryk med brug af ny teknologi?
Det undersøges i den nye fase af samarbejdet gennem flere udviklingsindsatser, hvor målet bl.a. er at fix+foxy udvikler sig som et eksplorativt laboratorium for nye produktionsmetoder og samarbejdsmodeller. Det er forhåbningen, at de nye metoder kan være inspirerende best cases, der kan åbne for samtaler om strukturel udvikling af scenekunstfeltet og dets støttemuligheder.

Vredens Bær, fix+foxy
Foto: Søren Meisner
Om fix+foxy
Scenekunstkompagniet fix+foxy, med instruktør Tue Biering i front, har siden 2008 arbejdet med nyskabende metoder inden for scenekunsten og skaber både forestillinger, installationer, lydvandringer og digitale formater. I deres forestillinger kan man møde virkelighedens sexarbejdere, hjemløse, flygtninge, millionærer, børn og immigrantarbejdere - ofte i pop-kulturelle Hollywoodfortællinger som fx Pretty Woman og Friends.
Der eksperimenteres også med nye medier og digitale formater, der lader publikum møde skuespillere i Mumbai, Lagos og Istanbul, for de fleste af fix+foxys forestillinger arbejder med globale tematikker.
Kompagniet insisterer på at tale med verden og række udover Danmarks grænser gennem international udveksling og dialog.
fix+foxy er et af de danske scenekunstkompagnier med den stærkeste internationale profil. Forestillingen Dark Noon har i de seneste år spillet for udsolgte sale i bl.a. New York, Sydney, Manchester og Helsinki og har modtaget begejstrede anmeldelser fra fx The Guardian, Financial Times og The Observer.
Nu ønsker fix+foxy, at de stærke internationale erfaringer kan være med til at skabe bedre muligheder for den frie scenekunst i Danmark.

Imperiets Tropper, fix+foxy
Foto: Søren Meisner
Om partnerskabet mellem fix+foxy og Bikubenfonden
Partnerskabet mellem scenekunstkompagniet fix+foxy og Bikubenfonden blev etableret i 2022 med den fælles ambition at udvikle fix+foxys internationale potentiale. Nu påbegyndes partnerskabets fase 2, der løber til 2029. fix+foxy støttes i perioden med 14,45 mio. kr.
Mere information
fix+foxy:
Nikolaj Friis Rasmussen, strategisk og administrativ chef
tlf.: +45 28251544, nikolaj@fixfoxy.com
Bikubenfonden:
Jeppe Bo Rasmussen, chef for public affairs og kommunikation på kunstområdet
tlf.: +45 24401897, jbr@bikubenfonden.dk