Evaluering af Kronprinsparrets Priser
Kronprinsparrets Priser blev i 2004 givet som en bryllupsgave til det daværende kronprinspar af Bikubenfonden. Gaven har hædret kultur og kunst samt socialt arbejde.
10 minutter
Af
Operate og PLUSS
Dato
01 maj 2023
For at undersøge betydningen af priserne og skabe grundlag for drøftelser af en eventuel udvikling af priserne, har Bikubenfonden i foråret 2023 bedt forandringsbureauet Operate og PLUSS om at foretage en evaluering. Evalueringen er anonym og foretaget blandt 40 af Bikubenfondens interessenter samt tidligere prismodtagere af Kronprinsparrets Priser.
Evalueringen viser helt overordnet, at der blandt respondenterne er bred opbakning til Kronprinsparrets Priser som koncept og format. Respondenterne peger på, at de enkelte priser har en stor og positiv betydning for modtagerne, og at de bringer anerkendelse og opmærksomhed til både kultur- og socialområdet. Evalueringen giver en række anbefalinger til, hvordan formatet kan styrkes.
