Erfaringer fra 20 års landskabsforandring i Svanninge Bjerge

I Bikubenfonden har vi i 20 år arbejdet målrettet for at fremme mere vild og selvbærende natur i Svanninge Bjerge. Vi forvalter et 615 hektar stort tidligere produktionslandskab, som vi gradvist har transformeret til levested for flere arter. Målet har fra begyndelsen været klart: Vi vil dokumentere og vise, hvordan man i praksis kan fremme biodiversitet – og bruge vores erfaringer til at inspirere andre, der står med samme opgave. 

Fra dræn til vandflagermusen 

Svanninge Bjerge er ikke skabt for turisme eller friluftsliv. Det er et levende laboratorium for biodiversitet. Vi har lukket dræn, fjernet grøfter og genskabt naturlige vandstande. I dag findes der ca. 75 vådområder i området. De rummer padder, insekter og vandplanter, hvoraf mange arter ellers er trængt. Vi har introduceret store græssere, Welsh Black kvæg og dülmener-ponyer, som gennem deres græsning og adfærd sikrer dynamik. Og vi lader døde og døende træer blive for at skabe levesteder for svampe, biller og fugle. 

Samtidig arbejder vi med veteranisering af træer for at skabe mere dødt ved, vi tynder i den tidligere produktionsskov for at sikre lys til skovbunden, og vi etablerer grønne korridorer, så arter kan bevæge sig på tværs af landskabet. Naturen skal hænge sammen. 

Naturen svarer igen 

Vi har dokumenteret effekten. Gennem monitorering og løbende artsoptællinger kan vi i dag se markante forbedringer. Antallet af flagermusarter, der lever i og besøger vores område, er steget fra seks til ni, herunder frynseflagermusen, der er rødlistet i Danmark. Grønspætten, også rødlistet, yngler i området, og ligeledes havørn og rødrygget tornskade. 

Særligt hasselmusen, trives godt hos os. Den har vi også gjort os umage for at passe på ved at fremme udviklingen af skovbryn og sikre lys til skovbunden, så der kan vokse bær- og nøddebærende buske op. Bestanden overvåges af Syddansk Universitet og Naturama. 

Vi er FSC-tillægscertificeret for biodiversitet og samarbejder med forskere om at dokumentere, hvad der virker. 

Den positive udvikling sker, fordi naturen får tid, plads og ro. Det er erfaringer, vi mener bør deles, ikke mindst med kommuner og forvaltninger, der nu står med ansvar for at implementere Trepartsaftalens ambitioner i praksis.  

Derfor glæder vi os også til at få besøg af KLs Natur & Teknik Konference i maj. 

Vores erfaring er, at forandringen kræver en ny tilgang. Den sker ikke kun i landskabet, men også i de systemer, der forvalter den. Her er det lokale niveau afgørende. Mange kommuner vil gerne mere natur, men møder barrierer i form af kompleks lovgivning, sektoropdelte budgetter, manglende viden og et konstant tidspres. 

I Svanninge Bjerge har vi fx brugt måneder på at få godkendt enkelte vådområder ikke på grund af lokal modstand, men fordi processer og regler er komplekse og svære at navigere i. Det viser, at viljen er til stede, men at systemet ofte står i vejen for den forandring, vi ønsker. 

Derfor stiller vi os til rådighed for dialog og videndeling. Vi tror på, at forandring lykkes bedst, når den er lokalt forankret, men båret af en fælles retning og nationale ambitioner. Det er også derfor, vi inviterer lodsejere, embedsfolk, studerende og politikere med ud i skoven for at vise, hvordan natur også kan se ud og fungere. 

For os handler det ikke kun om at beskytte naturen, men om at udvikle en ny relation til den. I vores dialoger stiller vi derfor spørgsmålet: Hvordan kan mennesker og natur igen finde hinanden? 

Det er samme tilgang, der ligger til grund for vores arbejde med at integrere naturen i sociale indsatser i Natur til et godt liv - Laboratoriet i Silkeborg, Slagelse, Furesø, Ikast-Brande og Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvert år møder tæt på 700 unge i udsatte positioner deres jobkonsulent rundt om søen eller taler med en socialpædagog under en trækrone. 

Vi ser frem til at drøfte, hvordan vores systemer kan omstilles og hvordan vi sammen kan forandre den måde, vi forstår og arbejder med naturen på. 

Et laboratorium for fremtidens natur 

I de kommende år vil vi dele vores data og erfaringer endnu mere systematisk. Vi ønsker at bidrage som udviklingspartner i nye naturgenopretningsprojekter og skabe rum for dialog på tværs af fagligheder, generationer og sektorer. Og vi tror på, at det netop er i det tværgående, vi finder løsningerne. 

For når naturen får plads, kvitterer den. Ikke nødvendigvis hurtigt, men tydeligt. Den erfaring har vil vi gerne give videre. Vi håber mange vil deltage i dialogerne rund om i landet.