Bikubenfondens administrerende direktør takker af
Søren Kaare-Andersen har besluttet at give stafetten videre efter 15 år i Bikubenfonden og en lang karriere i bagagen. For nylig rundede han 68 år og indstiller derfor karrieren som administrerende direktør.
10 minutter
Af
Bikubenfonden
Dato
28 september 2026
Foto: Benita Marcussen
Søren Kaare-Andersen
Adm. direktør i Bikubenfonden
Fra ansøgninger til samarbejde
Tiden og fonden har ikke stået stille siden Søren Kaare-Andersen kom til Bikubenfonden i 2011. I de år, Søren Kaare-Andersen har stået i spidsen, har fonden rykket sig fra at være en ansøgerdrevet fond til at være en samarbejdende aktør, der vil være med til at løse komplekse problemer i samfundet.
Maria Rørbye Rønn
Bestyrelsesformand for Bikubenfonden
Afløser er fundet
Det bliver nuværende udviklingsdirektør Sine Egede Eskesen, der er valgt af bestyrelsen til at overtage opgaven som administrerende direktør for Bikubenfonden. Sammen med en kommende finansdirektør, kommer hun til at udgøre direktionen fremadrettet. Søgningen efter den helt rigtige kandidat til finansdirektør går nu i gang.
Søren Kaare-Andersen fortsætter som administrerende direktør, indtil den nye direktion er på plads i 2027.
Foto: Büro Jantzen
Kort om Søren Kaare-Andersen
Søren Kaare-Andersen startede som administrerende direktør i Bikubenfonden i 2011 efter en lang karriere i den finansielle sektor, først som direktør for BG Bank og medlem af ledelsen i Danske Bank og senere som direktør for Roskilde Bank, hvor han sad i den sidste stormfyldte periode, inden banken lukkede og blev overtaget af Nationalbanken. Søren Kaare-Andersen fortsatte som direktør i yderligere et år.
I sin tid i Bikubenfonden har han bl.a. taget initiativ til at skabe store samfundsalliancer for eks. hjemløshed og unge i udsatte positioner. Søren er også en af ophavsmændene til bygningen og communityet Thoravej 29, hvor ca. 220 mennesker arbejder for at skabe samfundsforandringer.
Søren fortsætter arbejdet i bestyrelserne i bl.a. Roskilde Kulturservice (selskabet bag Roskilde Festival), KAB - Københavns Almene Boligselskab, Hjem til Alle alliancen, Art Hub Copenhagen, NunaFonden og flere forskellige pensionskasser. Han er gift, har tre børn og tre børnebørn.
Kort om Sine Egede Eskesen
Sine Egede Eskesen kom til Bikubenfonden i 2013 fra en direktørstilling i Bindslev Next Step og har siden 2021 været en del af direktionen i Bikubenfonden, først med ansvar for socialområdet og siden 2023 som udviklingsdirektør. Sine har mere end 20 års erfaring med at lede og facilitere samfundsudvikling og velfærdsinnovation på tværs af sektorer, fagligheder og perspektiver. Sine har haft en central rolle i at udvikle de filantropiske strategier, metoder og kompetencer, der gør, at Bikubenfonden kan være en relevant samfundsaktør.
Sine er i dag bestyrelsesmedlem i bl.a. Mind Your Own Business, INVI – Institut for vilde problemer, En Vej til Alle, Foreningen Thoravej 29, Barndom uden Vold samt medlem af Akademiet for Social Innovation.
Sine er uddannet kaospilot og har en ledelsesuddannelse i Executive Management Programme fra INSEAD og en bestyrelsesuddannelse fra CBS. Sine er gift og har to børn.
Kort om Bikubenfonden
Bikubenfonden er en uafhængig erhvervsdrivende fond, der arbejder for at løse nogle af samfundets komplekse problemer. Sammen med andre ønsker de at skabe bedre vilkår for unge i udsatte positioner, for at give kunsten en central plads i samfundet og for at sikre mere biodiversitet i naturen.
For yderligere information
Kontakt senior kommunikationsrådgiver Marie Futtrup, hvis du har brug for yderligere information.
Pressebilleder kan hentes her.