Selv når vi ved, hvad der både virker for de unge og er økonomisk bæredygtigt, kan vi ikke altid gøre det til virkelighed. Det skyldes, at samfundets rammer, regler og budgetter ofte er kasseopdelte og kortsigtede. 

Det gør, at unge alt for ofte bliver set som en udgift, frem for en investering. For når der bliver brugt penge på at hjælpe en ung fra én kasse, er det langt fra sikkert at den samme kasse høster gevinsten.

Det vender vi på hovedet i vores arbejde med sociale investeringer. Her undersøger vi, om vi kan slå hul på de kortsigtede og kasseopdelte logikker med sociale investeringer som værktøj til at tilbyde unge andre og bedre indsatser.

Vi drømmer om at bidrage til en øget investeringslogik i arbejdet med unge. En logik, hvor de unge ikke bliver set som en udgift, men som en investering. Det kræver, at vi gør op med den kortsigtede kassetænkning, som præger samfundets rammer, regler og budgetter i dag.
Det gør vi ved at undersøge, hvor og hvordan sociale investeringer kan muliggøre bedre indsatser for unge. Vi foretager vores egne sociale investeringer og stiller vores erfaringer til rådighed for andre.