Min Vej Hjem
Periode
2021 -
- Unge uden uddannelse og job
Alle unge har styrker. I Nordfyns Kommune fokuserer vi på unges styrker i stedet for svagheder. Det ruster de unge til at handle for at skabe et liv med mening.
Partnere
Missioner

Fra problemknuser til sparringspartner
I Nordfyns Kommune lytter de til de unge, de møder på kommunekontoret. Alt for ofte føler de, at de er til besvær. Og alt for ofte oplever de, at fokus har været på deres problemer frem for deres muligheder.
I kommunen har de derfor udviklet en ny måde at møde de unge på. For kommunen har konstateret, at de har haft travlt med at ‘fikse problemerne’. Derfor arbejder de nu med at fokusere på alt det, de unge kan. Det arbejde styrker den unges karakter.

Unges styrker i fokus
For at møde unge på nye måder, undersøger og arbejder Nordfyns Kommune med en styrkebaseret tilgang. Det giver konkrete værktøjer til, at de unge og kommunen kan undersøge den unges styrker, frem for den unges problemer og udfordringer. Det gør de unge bevidste om deres egne evner, og giver dem bedre forudsætninger for at bruge dem.
Kommunens medarbejdere oplever, at de i højere grad bliver sparringspartner til de unge, fremfor problemknuser. Og de unge får større handlekraft til at skabe et meningsfuldt liv for dem.
Det giver samtalerne mellem den unge og kommunens medarbejder nye perspektiver, hvor den unges muligheder og ambitioner er afsæt for samarbejdet om at finde den unges vej til uddannelse eller job.

Vi samarbejder med

En del af noget større
Min Vej Hjem i Nordfyns Kommune er vokset ud af et læringsfællesskab, vi etablerede i 2020 sammen med Aarhus Kommune, Horsens Kommune og Dansk Design Center.
Mangler du info?
Kontakt programchef og udviklingspartner Pernille Bird

Dyk ned i mere af vores arbejde

Kunst og samfund
Kunstens betydning i det offentlige rum
Vi kan alle sammen møde kunsten, når den bevæger sig uden for institutionernes murer, og ud i vores fælles rum: på gader, i parker, i den offentlige transport. Men hvad betyder det for os? Det arbejder vi på at give svar på.

Unge uden uddannelse og job
Giv Et Øjeblik
Giv Et Øjeblik fører frivillige og unge i udsatte positioner sammen. Det gavner også kommunens arbejde. For vi kan blive bedre til at tænke frivillige ind, så de bidrager mest muligt.

Anbragte unge
De Anbragtes Vilkår
Vi skal involvere unge med anbringelsesbaggrund, når vi udvikler nye løsninger i praksis og i det politiske maskinrum. Vi giver de unge et talerør og et ståsted sammen med De Anbragtes Vilkår.