En Vej til Alle
Periode
2021 -
- Kapacitet
- Unge uden uddannelse og job
43.000 unge er hverken i uddannelse eller arbejde. En Vej til Alle samler unge, det offentlige, civilsamfund og erhvervsliv i en koalition for at finde veje til alle unge.
Partnere
Missioner

Et fælles samfundsansvar
En Vej til Alle tager udgangspunkt i de unges eget perspektiv og består af 40+ organisationer fra civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet.
Koalitionen har adgang til politiske dagsordener og har en tværgående tyngde. De eksperimenterer med nye løsninger i praksis og deler viden og erfaringer på tværs - også i det politiske. De har et formaliseret samarbejde med Ungeløftet, der er et politisk initiativ og et tværgående nationalt partnerskab. Det gør det muligt at påtage sig det fælles samfundsansvar at finde veje til alle unge.

Vi skaber udvikling
En Vej til Alle samler aktører fra hele landet i fem arbejdsgrupper, som de kalder udviklingsplatforme. Her skaber de nye løsninger for unge uden job og uddannelse.
Hver platform zoomer ind på særlige livsfaser og overgange i de unges liv, hvor simple løsninger eller politiske reformer ikke virker. Her arbejder de på tværs af deres forskellige perspektiver for at finde veje, der virker for alle unge.
Målet er at skabe varige forbedringer, der virker i virkeligheden.

Vi samarbejder med
En Vej til Alle blev stiftet i 2021 af Bikubenfonden, Akademiet for Social Innovation, SUS – Socialt Udviklingscenter, Modstrøm og Mobilize. En Vej til Alle er nu i færd med at udvikle sig til et uafhængigt sekretariat.



Har du brug for mere viden?
Kontakt programchef og udviklingspartner Magnus Birk Clausen.
