Kom selv i gang
At stå på en bakketop og se langt eller at finde sit eget sted i en skov kan skabe et nyt rum for refleksion og åbne for nye samtaler.
Naturintegreret socialt arbejde (NISA) bidrager med værktøjer til at tage det sociale arbejde med ud i naturen og bruge de elementer, der er dér, til at skabe nye erkendelser.
NISA er en tilføjelse til den faglighed, du som fagprofessionel kommer med. Arbejdet i naturen står altså på skuldrene af de pædagogiske, socialfaglige og terapeutiske metoder, fagprofessionelle kender og bruger i forvejen.
Arbejdet foregår både hos os i Svanninge Bjerge, hvor fagprofessionelle partnere laver forløb med unge i naturen, men det foregår også hjemme hos partnerne, der er linket til de unge i hverdagen.
Det betyder, at man kan lave NISA i en skov, men man kan også bruge metoden i den natur, man nu har adgang til. Det kan for eksempel være strand, eng eller hede – og det kan også være byparker, hvor man integrerer den natur, der er dér.
Her på siden kan du finde værktøjer til selv at gå i gang med at lave naturintegreret socialt arbejde. Vi anbefaler, at du læser vores Håndbog i NISA, før du går i gang med vores metodekort.
Der sker noget helt særligt med gruppeterapien, når terapeut og unge sammen rykker ud i naturen. Det oplever psykolog Natalie Johannsen fra TUBA, som hjælper unge, der er vokset op i familier med misbrug. Læs hendes historie her.
NISA er forkortelsen for naturintegreret socialt arbejde. For at forklare det helt simpelt, så betyder NISA, at vi integrerer naturens rum, fænomener og egenskaber i det sociale arbejde, fordi vores erfaringer og undersøgelser viser, at det kan hjælpe unge med at styrke deres trivsel og evne til at mestre livet.
Der er stor forskel på, hvor klar unge er til at indgå i forløb i naturen. Nogle har måske været på kanotur mange gange med deres familie og er trygge i naturen; andre vil have svært ved at forlade bilen. Det er centralt i NISA, at man tilpasser de naturintegrerede øvelser til det sted, hvor den unge er lige nu
Der er efterhånden videnskabelig enighed om, at naturen i sig selv har en positiv indvirkning på os mentalt, fysisk og socialt. Men for at forløse naturens potentiale i arbejdet med unge på kanten, kræver det både engagerede fagprofessionelle og facilitering. Det er noget af det, de unge, de fagprofessionelle og forskning om vores forløb, viser. Det kan du læse mere om under her.
Vil du selv i gang med at tilføje NISA til din faglige værktøjskasse, kan du lære at bruge NISA her.
Indsatser, hvor oplevelser og øvelser i naturen integreres i terapeutiske, behandlingsmæssige og pædagogiske forløb med henblik på at understøtte bedre trivsel hos den enkelte person.
Hvad betyder NISA?
NISA er forkortelsen for vores metode naturintegreret socialt arbejde.
Hvad er naturintegreret socialt arbejde?
I metoden integrerer fagprofessionelle naturen i deres praksis i tæt samspil med unge. Metoden styrker en række kompetencer inden for livsmestring.
Hvad kan naturen i det sociale arbejde?
Naturen kan bruges til at styrke livsmestring og trivsel hos unge, viser både vores erfaringer og forsknings- og evalueringsrapporter. Det socialfaglige arbejde spirer på nye måder, når engagerede fagprofessionelle og unge er i naturen sammen. Naturen som rum skaber en anden arena for læring, end når den unge og den fagprofessionelle sidder sammen indenfor.
Hvordan gør jeg så konkret?
NISA er en tilføjelse til den faglighed og de metoder, du har som fagprofessionel i forvejen. Du kan bruge de konkrete værktøjer og øvelser, vi har udviklet, til at inddrage naturen og skabe nye refleksioner i din pædagogik, behandling eller terapi. Efterfølgende inddrager du som fagprofessionel sammen med den unge de erfaringer, kompetencer og indsigter fra naturmødet i det videre pædagogiske eller terapeutiske arbejde derhjemme.
Hvorfor hedder det naturintegreret socialt arbejde?
Ordet integreret er vigtigt. For metoden handler ikke bare om at rykke det sociale arbejde ud i skoven. Den stærke effekt opstår først, når fagprofessionelle og unge integrerer værktøjerne, indsigterne og erfaringerne fra naturen i arbejdet derhjemme med den unge, så der opstår en vekselvirkning mellem ture i naturen og behandling, terapi eller pædagogiske forløb i hverdagen.
Kan I dokumentere, at det virker?
Det er dokumenteret, at det at være i naturen har en positiv effekt på vores mentale, fysiske og sociale sundhed. Men naturen gør det ikke alene. Vellykket naturintegreret socialt arbejde kræver fagprofessionelle, der faciliterer arbejdet i naturen og formår at skabe progression og transfer til målgruppens hverdag.
Hvad siger de unge selv til vores metode?
Det har vi spurgt unge om, og det er der kommet følgende rapport ud af, som Socialt Udviklingscenter har lavet. De unge siger for eksempel, at der er plads til at være sig selv sammen med andre i naturen, og at man kan mærke sine grænser og afprøve nye sider af sig selv dér. Mange fortæller, at det giver dem ro i kroppen og hovedet at være i naturen. Og at naturen hjælper dem med metaforer til at sætte ord på det, som er svært.
Hvorfor gør naturen noget godt for relationen mellem ung og fagprofessionel?
Når vi rykker det socialfaglige arbejde ud i naturen, bliver relationen mere ligeværdig og tryg, viser undersøgelser. Det styrker både relationen mellem dig som fagprofessionel og den unge – og mellem unge indbyrdes. Samtidig får du som fagprofessionel flere handlemuligheder og tilgange til at arbejde med den unge samt forstå den unges tanker, værdier og behov.
Får alle unge det bedre ude i naturen?
Mange gør, men for nogen er det ikke en tryg oplevelse at være i naturen. For nogle unge kan det faktisk være en retraumatiserende oplevelse. Særligt én ting er afgørende for det gode naturmøde for unge: Engagerede fagprofessionelle, som den unge er tryg ved og som kan sætte den rette ramme og skabe en passende progression.
Kan alle bare gå i gang med at rykke det sociale arbejde med unge ud i naturen?
Ja og nej. Forskning viser, at bare det at opholde sig i naturen er godt for vores krop og nervesystem. Men naturintegreret socialt arbejde er kendetegnet ved, at de fagprofessionelle, der faciliterer arbejdet, har den nødvendige faglige ballast til at lave et vellykket naturmøde for den unge.
Kan jeg som fagprofessionel bare gå i gang?
Hvis du ønsker at afprøve NISA selv, ligger vores Håndbog i NISA og metodekort her på hjemmesiden, som du gratis kan downloade.
Hvis du selv vil i gang, kan du begynde her.
Hvordan trækker vi de gode erfaringer fra naturen med tilbage i hverdagen?
Når man lærer noget i én situation og kan overføre og bruge det, man har lært, i en anden situation, kalder vi det for transfer. Transfer er afgørende i det naturintegrerede sociale arbejde, og det kræver fagprofessionelle, der baner vejen for at overføre læring og erkendelser fra naturen til den unges hverdag. I NISA har enhver situation i naturen et læringspotentiale, der kan bruges i den unges hverdag. Derfor har vi også udviklet, afprøvet og beskrevet en lang række konkrete metoder, som træner specifikke kompetencer hos den unge. På den måde kan du som fagprofessionel støtte den unge i at træne vigtige kompetencer i situationen i naturen – og derefter støtte den unge i at bruge de nye kompetencer i andre og nogle gange svære situationer i hverdagen.
Hvad oplever fagprofessionelle selv, at de får ud af naturintegreret socialt arbejde?
Vi ved fra de fagprofessionelle selv, at det skaber værdi for dem at bruge naturen som rum og redskab i deres arbejde med unge. Fagprofessionelle oplever, at det både styrker selve behandlingen og relationen til unge. Men der er også barrierer for de fagprofessionelle. Det kan for eksempel være naturen i sig selv, for eksempel hvis det regner, fordi det kan afholde de unge fra at dukke op.
