Leder: Naturen skaber ligeværdighed

Iben Pytlick er leder af et socialpsykiatrisk botilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune, som samarbejder tæt med Natur til et godt liv – Laboratoriet. For mange af bostedets beboere gør udedage og det pædagogiske og terapeutiske arbejde i naturen en stor forskel.
Toggle text

”Vi er glade for samarbejdet med Natur til et godt liv – Laboratoriet og har meget glæde af at arbejde med for eksempel metodekortene. Vi oplever, at fortællingerne i naturen og det, der sker dér, kan overføres til vores beboeres egne livsfortællinger.

Der er en anderledes ligeværdighed mellem personale og unge, når vi kommer ud fra botilbuddet i naturen. For regn er også regn på mig. Jeg fryser også og får kolde fingre eller skal finde et sted at tisse, hvor der ikke er noget toilet. Og hvordan klarer jeg så det som menneske? Der sker en forskydning af noget, som i botilbuddet kan blive et dem-og-os-miljø. 

Som professionelle bliver vi skolet i at arbejde på nogle særlige måder. Der sker noget andet med vores måde at arbejde på, når vi for eksempel rykker reflekterende samtaler ud i en ny kontekst, som naturen er. Det gør at nogle medarbejdere bliver mere modige og oplever, at det også er et stykke fagligt arbejde, når vi for eksempel sidder rundt omkring et bål og holder møde med vores unge.” 

En ung mand var vært for skovmøde om livet
Toggle text

”En af vores beboere holdt netværkssamtale udenfor. Han havde ret dårlige erfaringer med at sidde og holde møder på et kontor med professionelle. Nu var det ham, der var vært og planlagde mødet. Han og en medarbejder havde haft nogle udelivsdage, hvor de blandt andet havde øvet sig i at lave forskellige slags bål. Så på dagen havde han ud fra vind- og vejrforhold besluttet, hvilken type bål der skulle bygges.

Han havde lavet kogekaffe over bålet og havde dækket op med rensdyrskin, som var placeret så folk ikke fik røg i hovedet. Da vi sad der, spurgte vi ham, hvad for et møde det var, for det var jo hans møde, og vi var gæster hos ham. Han tænkte sig om og sagde ’det er et skovmøde om livet’. Det, at han definerede, hvad mødet hed og tog rigtig meget værtskab på sig, gjorde, at der opstod en anden kvalitet i vores relation. Jeg oplevede, at han voksede som menneske, fordi positionerne var forandret, fordi der skete en forskydning mellem os, som var rigtig vigtig.”