Fakta om Kronprinsparrets Priser

Med Kronprinsparrets Priser sættes der fokus på fremragende præstationer, nytænkning og høj kvalitet inden for kunst og kultur og socialt arbejde.

Siden 2005 har Bikubenfonden stået bag Kronprinsparrets Priser, der blev indstiftet i 2004 som en bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary. Oprindeligt kaldtes prisuddelingen Kronprinsparrets Kulturpris, men prisuddelingen skiftede i 2009 navn til Kronprinsparrets Priser i forbindelse med en udvidelse af antallet af priser og en opgradering af de sociale priser.

Kronprinsparrets Priser blev i 2013 uddelt for første gang uden for Danmarks grænser, da prisuddelingen blev afholdt i Operahuset i Sydney den 28. oktober. Det skete som et led i den officielle 40 års fejring af Jørn Utzons verdensberømte arkitekturværk.

Kronprinsparrets Sociale Pris

Prisen gives til en privat, offentlig eller frivillig forening, institution eller organisation, der står bag et innovativt, kreativt og nyskabende initiativ til gavn for socialt udsatte eller marginaliserede grupper i Danmark, Grønland eller Færøerne.

Det prismodtagende initiativ skal være en indsats, der har flyttet eller ændret grænser for socialt arbejde. En indsats, der har formået at afprøve nye metoder omkring en problemstilling og som markant, gennem en årrække, har ændret vilkårene for en socialt udsat eller marginaliseret gruppe.

Det prismodtagende initiativ skal lyse op ved eksemplets kraft og har været i stand til at videregive erfaringer og inspiration nationalt og evt. internationalt.

Prismodtageren udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra en rådgivende komité bestående af fagpersoner med ekspertise inden for socialt arbejde. Kronprinsparrets Sociale Pris er en hæderspris, som man ikke kan ansøge om. Prisen kan deles mellem flere foreninger, institutioner eller organisationer, der i fællesskab har skabt store præstationer. 

Kronprinsparrets Sociale Pris modtager oveni hæderen en check på 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson.

Kronprinsparrets Kulturpris

Prisen gives til en markant dansk, færøsk eller grønlandsk kunstner, der har ydet en enestående præstation, og som man kan forvente store præstationer af i fremtiden både nationalt og internationalt.

Prismodtageren skal lyse op ved eksemplets kraft og repræsentere værdier som innovation, kreativitet og høj kunstnerisk integritet.

Prismodtageren udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra en rådgivende komité bestående af fagpersoner og kunstnere fra forskellige brancher i dansk kulturliv. Kronprinsparrets Kulturpris er en hæderspris, som man ikke kan ansøge om. Prisen kan deles mellem flere personer, der i fællesskab har skabt store kunstneriske præstationer.

Kronprinsparrets Kulturpris modtager oveni hæderen en check på 500.000 kr. samt et kalejdoskop skabt af kunstneren Olafur Eliasson.

Kulturelle Stjernedryspriser

Modtagerne af Kronprinsparrets Stjernedryspriser skal have gjort sig bemærket på den kunstneriske scene, og være kunstnere, som man fortsat forventer meget af.

Prismodtagerne udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra den rådgivende komité. Prisen kan deles mellem flere personer, der i fællesskab har skabt kunstneriske præstationer. Der er tale om en hæderspris, som man ikke kan ansøge om.

Stjernedrysprisen er på 50.000 kr. Den gives som anerkendelse til innovative, yngre danske, færøske eller grønlandske kunstnere, der har udvist mod til at gå nye veje inden for deres kunstneriske genre, og som har været innovative og kompromisløse i deres kunstneriske udforskning.

De rådgivende komitéer

Prismodtagerne udpeges af Kronprinsparret efter indstilling fra to rådgivende komitéer, der har ekspertise inden for henholdsvis kultur og socialt arbejde.

Rådgivende komité for Kronprinsparrets Kulturpris 2017

  • Chris Pedersen – TV-vært og tilrettelægger på DR K og modejournalist
  • Christian Lund – Museumsinspektør, redaktør af Louisiana Channel og leder af Louisiana Literature
  • Henning Sprogøe – Skuespiller, tidligere teaterchef og uddannelsesleder på Den Danske Scenekunstskole
  • Karsten Ifversen – Arkitektur- og kunstanmelder på Politiken
  • Lene Vive Kristoffersen – Program- og Udviklingschef på Vega
  • Mads Nørgaard – Designer og indehaver af Mads Nørgaard
  • Maria Månson – Vært i DRs filmprogram Filmselskabet
  • Matthias Hvass Borello – Skribent og anmelder ved Kunsten.nu
  • Merete Jankowski – Leder på Overgaden Institut for Samtidskunst
  • Nanna Goul – Kritiker og kulturjournalist på Weekendavisen
  • Torben Sangild – Kunstskribent på Zetland
  • Uffe Savery – Leder af Copenhagen Phil

Rådgivende komité for Kronprinsparrets Sociale Pris 2017

  • Anne-Dorte Hestbæk – Forskningschef SFI
  • Annemarie Zacho-Broe – Velfærdsdirektør i Fredericia kommune og medlem af Frivilligrådet
  • Aviâja Egede Lynge – Børnetalsmand for MIO, Grønland
  • Erbil Kaya – Forsvarsadvokat og partner i TVC Advokatfirma
  • Jann Sjursen – Formand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Laura Auken Larsen – Chef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde,
  • Maria Kavita Nielsen – Direktør i Mind Your Own Business
  • Per Holm – Direktør for Socialt Udviklingscenter (SUS)
  • Preben Engelbrekt – Direktør i Børn, Unge og Sorg
  • Vibeke Jensen – Chef for beskæftigelsesområdet i Århus Kommune

 

Kronprinsparrets Priser

Kronprinsparrets Priser er indstiftet af Bikubenfonden i anledning af D.K.H. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys bryllup den 14. maj 2004.

Kronprinsparrets Kulturpris

2005: Filminstruktør Per Fly
2006: Kunstner Olafur Eliasson
2007: Skuespiller Sonja Richter
2008: Musiker Tina Dickow
2009: Musiker Andreas Brantelid
2010: Ingen prisuddeling i denne kategori
2011: Arkitekt Bjarke Ingels
2012: Tegner og forfatter Jakob Martin Strid
2013: Det kunstneriske hold bag dramaserierne "Forbrydelsen", afsnit 1-3 og "Borgen", afsnit 1-2
2014: Designer Cecilie Manz
2015: Teaterinstruktør Elisa Kragerup
2016: Filminstruktør Tobias Lindholm

Kronprinsparrets Sociale Pris

2005: Red Barnet
2006: Julemærkefonden
2007: Ventilen
2008: Morgencaféen for Hjemløse
2009: Ingen prisuddeling i denne kategori
2010: Landsforeningen af Væresteder
2012: Ungdommens Røde Kors
2013: Natteravnene
2014: TUBA (Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere)
2015: 'Mind Your Own Business'
2016: Børn, Unge & Sorg

Kronprinsparrets Nytænkningspris

2010: Baglandet og Værestedet Amarngivat

Kronprinsparrets Stjernedryspris

2009: Fotograf Joakim Eskildsen og musiker Nanna Øland Fabricius alias Oh Land
2010: Ingen prisuddeling i denne kategori
2011: Forfatter Josefine Klougart og rockbandet The William Blakes
2012: Sanger og sangskriver Nive Nielsen og akkordeonist Bjarke Mogensen
2013: Sangerinde og sangskriver Karen Marie Ørsted alias MØ og violinisten Rune Tonsgaard Sørensen
2014: Fotograf Lærke Posselt og skuespiller Johanne Louise Schmidt
2015: Forfatter og billedkunstner Amalie Smith og designer Mark Tan
2016: Musiker og mundharpist Mathias Heise og tegnestuen Johansen Skovsted Arkitekter

Rådgivende komité for Kronprinsparrets Kulturpris 2016

  • Amalie Smith – Forfatter og billedkunstner​
  • Anja Pil Overby – Musikredaktør og tilrettelægger, DR Event​
  • Bo Green Jensen – Forfatter og filmanmelder, Weekendavisen​
  • Chris Minh Doky – Musiker​
  • Christine Buhl Andersen – Museumsdirektør, KØS Museum for kunst i det offentlige rum og bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet
  • Dorte Hygum Sørensen – Journalist og anmelder, Politiken​
  • Josefine Klougart – Skønlitterær forfatter​ og medindehaver af forlaget Gladiator
  • Michael Bach Hansen – Kulturredaktør på Kristeligt Dagblad​
  • Peter Thule Kristensen – Fagleder for Kunstakademiets Arkitektskole ​
  • Peter Thygesen – Navneredaktør, Politiken​
  • Sophie Engberg Sonne – Anmelder​, Politiken
  • Steffen Brandt – Musiker​​ og sangskriver

 

Rådgivende komité for Kronprinsparrets Sociale Pris 2016

  • Andreas Hjort Frederiksen – Leder hos Social+
  • Cliff Kaltoft– Sekretariatschef for Landsforeningen af Væresteder ​
  • Henrik Appel Esbensen – Landsleder, TUBA​
  • Kenneth Balfelt – Billedkunstner​
  • Lisbeth Zornig Andersen – Stifter af Huset Zornig og tidligere formand for Børnerådet​
  • Niels Ulrik Sørensen – Forskningsleder, souschef og lektor ved Cefu
  • Per Larsen – Formand for Børnerådet​
  • Tarek Omar – Debatredaktør, Politiken ​​
  • Vibe Klarup Voetmann – Formand for Frivilligrådet og næstformand for Børns Vilkår​