Du er her:Forside, Presserum, Nyheder, Projekt Åben Skole
PresserumArtikler Nyheder Salget er åbnet på bibilletten.dk Ny tolkning af Jellingmonumenterne Antologi Golden Days Harald Blåtands borg fundet? Uddeling af Bikubenfondens Museumspriser 2010 Sammenlægning af BG Fonden og Bikuben Fonden af 1989 Teater og integration Årsskrift 2009 Svanninge Bjerge Reumertvindere 2010 Nomineringer til Årets Reumert 2010 Nomineringer til Bikubenfondens Museumspriser Gadejuristen Team Succes i Vejle Natteravne Roskilde Kommune Settlementets misbrugsprojekt Lancering af bogen "Svanninge Bjerges historie" Bikubenfonden sikrer erhvervelse af kongeportræt Evaluering af Paamiut Asasara De Tre Musketerer i Ulvedalene BiBilletten Projekt Åben Skole "Nature Strikes Back" på Statens Museum for Kunst Sårbare unge på efterskolerne Kronprinsparrets Priser 2009 Legatboliger 2010 Kulturprisen 2009 til Andreas Brantelid Integrationsprojekt i Studenter Settlement Bevillinger 2. kvartal 2009 Årsskrift 2008 Bikubenfondens Museumspriser uddeling Mødrehjælpens familielinje Stor interesse for Bikuben Kollegiet Ny indsats for rodløse unge i Holmbladsgadekvarteret Nomineringer Årets Reumert 2009 ”Broer til fremtiden” – et skoleprojekt på Als Sangens År Kontaktpersoners arbejde med udsatte børn og unge Trivselsprojekt - Børns Vilkårs skoletjeneste Caillebotte på Ordrupgaard Forskningsprojekt i Jelling Bikubenfonden udvider naturområdet i Svanninge Bjerge International samtidskunst på Gl. Strand Helhedsorienteret udviklingsprojekt i Grønland GAM3 Urban Sports Unge og Sorg - Rådgivningstilbud i Odense Nyhedsarkiv Billedbank
Projekt Åben Skole - Styrket dialog mellem skole og forældre på Nørrebro Bikubenfonden har bevilget lidt over 1 mio. kr. over 2 år til et projekt, der skal styrke dialogen mellem skole og forældre til elever på Rådmandsgades Skole på Ydre Nørrebro i København.Det bærende element i projekt ”Åben Skole” er et tilbud til familier med anden etnisk baggrund en dansk om foredrag og debatarrangementer om danske samfundsforhold spændende lige fra familieforhold til retsforhold og lovgivning. Tilbuddet placeres på skolen i eftermiddagstimerne. Formålet med projektet er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skolen og forældre og af den vej sikre, at børnene klarer sig bedre i skolen og undgår at få problemer som f.eks. kontakter med kriminelle miljøer eller andre former for mistrivsel. Rådmandsgades Skole har mange års erfaring i arbejdet med tosprogede elever og har på flere områder været foregangsinstitution, når det handler om at møde de særlige udfordringer, det er, at ligge i et lokalområde med en meget høj koncentration af familier med anden etnisk baggrund end dansk. I skolens distrikt ligger bl.a. bebyggelsen Mjølnerparken. Andelen af tosprogede elever på Rådmandsgade Skole er i dag 76 %. Tidligere har andelen været oppe på 85 %.Projektets tilbud om foredrag og debatarrangementer er for alle forældre. Det er dog en målsætning, at projektet skal gøre det muligt for skolen, at få en konstruktiv dialog med forældrene til de mest udsatte børn, før børnenes problemer for alvor vokser sig store. Det drejer sig skønsmæssigt om 20 % af eleverne svarende til 125 elever.De problematikker, der knytter sig til disse elever, er f.eks., at de er meget trætte i skolen, fordi deres sengetid er fri, og de kommer ofte i skole uden madpakke eller penge til mad. Det er elever, hvor den sociale belastning medfører, at børnene ikke får den fornødne sociale og uddannelsesmæssige ballast til at klare sig i samfundet og derfor risikerer at få sociale problemer i ungdoms- og voksenlivet. Rådmandsgades Skole erfarer, at et stigende antal børn med anden etnisk baggrund end dansk har store sociale problemer. En indikator på denne udvikling er bl.a., at et stigende antal af de nye elever på skolen har gået et år mere i børnehave og to år i børnehaveklasse. Bredt samarbejde
Projektet etableres på Rådmandsgades Skole. Fordelen herved er, at skolen for de fleste forældres vedkommende generelt opleves som et trygt sted. Skolen organiserer tilbuddet i samarbejde med socialforvaltningen, sundhedsplejersker og PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning). Formålet hermed er at samle en række forskellige kompetencer, der kan støtte familierne og give forældrene kvalificeret oplysning og viden om de samfundsforhold og temaer, det viser sig relevant for forældrene at få diskuteret.
Desuden vil frivillige foreninger og organisationer på Nørrebro blive inviteret til at deltage i projektet med f.eks. lektiecafé, rådgivning og sociale aktiviteter. Inddragelsen af de frivillige foreninger skal give børn og forældre mulighed for at etablere forskellige netværk, de kan trække på, når forældrene eller børnene står over for konkrete udfordringer i hverdagen. Ud over oplysning og foredrag skal projektet også være rammen om fælles madlavning, spisning og kulturelle oplevelser for både børn og forældre. Familierne tilmelder sig projektet ved henvendelse på skolen, hvor der gennemføres informationsmøder om tilbuddet. Desuden gennemføres en opsøgende indsats i hjemmene, hvor der informeres om projektet. Herved håber skolen, også at får kontakt til de socialt svageste familier, som generelt sjældent møder op til informationsmøder på skolen.Projektet organiseres med tilbud om foredrag, undervisning og kulturelle oplevelser for børn og forældre 1 eftermiddag hver 14. dag i tidsrummet 15-19. Projektet startes i gang i september 2009 og kører frem til juni 2011.Formidling af erfaringer
Der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet en model- og værktøjskasse, så andre skoler rundt omkring i landet kan anvende modellen og drage nytte af projektets erfaringer.
Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til Bikubenfondens socialchef Jimmie Gade Nielsen.