Du er her:Forside, Presserum, Nyheder, Trivselsprojekt - Børns Vilkårs skoletjeneste
PresserumArtikler Nyheder Salget er åbnet på bibilletten.dk Ny tolkning af Jellingmonumenterne Antologi Golden Days Harald Blåtands borg fundet? Uddeling af Bikubenfondens Museumspriser 2010 Sammenlægning af BG Fonden og Bikuben Fonden af 1989 Teater og integration Årsskrift 2009 Svanninge Bjerge Reumertvindere 2010 Nomineringer til Årets Reumert 2010 Nomineringer til Bikubenfondens Museumspriser Gadejuristen Team Succes i Vejle Natteravne Roskilde Kommune Settlementets misbrugsprojekt Lancering af bogen "Svanninge Bjerges historie" Bikubenfonden sikrer erhvervelse af kongeportræt Evaluering af Paamiut Asasara De Tre Musketerer i Ulvedalene BiBilletten Projekt Åben Skole "Nature Strikes Back" på Statens Museum for Kunst Sårbare unge på efterskolerne Kronprinsparrets Priser 2009 Legatboliger 2010 Kulturprisen 2009 til Andreas Brantelid Integrationsprojekt i Studenter Settlement Bevillinger 2. kvartal 2009 Årsskrift 2008 Bikubenfondens Museumspriser uddeling Mødrehjælpens familielinje Stor interesse for Bikuben Kollegiet Ny indsats for rodløse unge i Holmbladsgadekvarteret Nomineringer Årets Reumert 2009 ”Broer til fremtiden” – et skoleprojekt på Als Sangens År Kontaktpersoners arbejde med udsatte børn og unge Trivselsprojekt - Børns Vilkårs skoletjeneste Caillebotte på Ordrupgaard Forskningsprojekt i Jelling Bikubenfonden udvider naturområdet i Svanninge Bjerge International samtidskunst på Gl. Strand Helhedsorienteret udviklingsprojekt i Grønland GAM3 Urban Sports Unge og Sorg - Rådgivningstilbud i Odense Nyhedsarkiv Billedbank
Trivselsprojekt - Børns Vilkårs skoletjeneste Børns Vilkårs Skoletjeneste har siden 2001 holdt oplæg for børn og unge om f.eks. mobning, mobil- og chatkultur og om ”at miste modet på livet”. Antallet af Skoletjenestens oplæg har været støt stigende. Oplæggene er skabt ud fra de mange henvendelser, Børns Vilkår modtager på deres Børnetelefon og Børnechat. Børnene og de unge henvender sig med problemer som f.eks. manglende voksenkontakt, ensomhed, mobning, skilsmisse, sorg, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelse, angst, selvmordstanker, seksuelt misbrug og fysisk- eller psykisk vold.Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der i 30 år har arbejdet for fremme af børns trivsel i Danmark med en særlig indsats for de børn, som har det svært. Organisationens mål er at sørge for, at alle børn kan få den hjælp, de har behov for og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. Børns Vilkår har både ansat lønnede medarbejdere og frivillige. Baggrunden for Trivselsprojektet er, at Børns Vilkår får flere og flere henvendelser fra forældre samt lærere og andre fagpersoner, der ligesom børnene har et ønske om at høre Skoletjenestens oplæg. Projektets formål er at fremme trivslen blandt børn og unge i Danmark. Det vil Børns Vilkår gøre gennem trivselsoplæg og trivselsforløb i skoleklasser. Bikubenfonden støtter projektet med 6.427.559 kr. over en periode på 4 år fra 2008-2011.Trivselsforløbene i skoleklasser vil blive tilbudt både elever, lærere og forældre, hvor de sammen får mulighed for at arbejde intenst med klassens trivsel og kultur. Trivselsforløbene gennemføres af Børns Vilkårs trivselskonsulenter. Børns Vilkår vil med Trivselsprojektet iværksætte en landsdækkende indsats for at oplyse voksne om deres ansvar i forhold til børns trivsel. Oplæggene skal give de voksne mulighed for at tilegne sig personlige og faglige kompetencer, så de bedre kan hjælpe børn og unge med problemer.For børnene skal trivselsoplæggene give dem mod til i højere grad at tale med andre og søge hjælp, når de har problemer, som de ikke selv kan løse. Det skal bl.a. afhjælpe, at børnene og de unge føler sig alene med problemerne.Trivselsforløbene organiseres sådan, at trivselskonsulenterne kommer ud i klasserne ad flere omgange. Mellem besøgene arbejder eleverne, lærerne og forældrene videre med trivslen i klassen ud fra Børns Vilkårs undervisningsmateriale. Forløbene vil blive tilrettelagt ud fra den enkelte klasses behov. Inden trivselsforløbet skal elever, lærere og forældre udfylde et spørgeskema om klassens trivsel. Trivselsforløbet vil blive tilrettelagt ud fra besvarelserne. Hvert trivselsforløb vil bestå af tre dele. To dele med eleverne og deres lærere samt en del med forældre og lærere. Forløbene vil være en kombination af oplæg, praktiske dialogøvelser og rollespil.Trivselsoplæggene for både børn og voksne kan skolerne rekvirere efter behov. Skoletjenestens oplæg er på mellem 45 og 90 minutter for elever fra 4.-10. klasse samt deres lærere og forældre. I Trivselsprojektet vil Børns Vilkår desuden opbygge et website med temabaseret undervisningsmateriale til børn, unge og voksne. Målet med projektet i løbet af den 4-årige projektperiode er:Trivselsoplæg for voksne
• 20 Trivselsoplæg for 1.000 fagpersoner fra 1.000 forskellige institutioner
Trivselsoplæg for børn og voksne
• 1000 Trivselsoplæg for 25.000 børn fra 1.000 forskellige institutioner
• 45 Trivselsoplæg for 2.250 forældre og fagpersoner fra 45 forskellige institutioner
Trivselsforløb
• 27 Trivselsforløb for 675 børn, 675 forældre og 80 lærere
Uddannelse af Trivselskonsulenter
• Et antal Trivselskonsulenter er uddannet og løbende opkvalificeret
Udfyldte spørgeskemaer
• 25.000 børn har udfyldt spørgeskemaer
• 4.000 forældre og fagpersoner har udfyldt spørgeskemaer
Implementering og forankring af projekterfaringer
Målet er, at den viden, som trivselskonsulenterne indsamler fra landets skoler, skal videreformidles og implementeres i kommunernes arbejde. Det skal sikre, at trivselsarbejdet på skolerne kan fortsætte efter projektperioden i et samarbejde mellem Børns Vilkår og kommunerne.

Evaluering
Trivselsprojektet bliver evalueret af en ekstern evaluator, som vil vurdere effekten af trivselsoplæg, trivselsforløb og website. Der vil blive udarbejdet en midtvejsevaluering i foråret 2010, således at der bliver mulighed for at justere projektet undervejs. Slutevalueringen vil blive udarbejdet ved projektets afslutning i efteråret 2011.