Du er her:Forside, Presserum, Nyheder, Forskningsprojekt i Jelling
PresserumArtikler Nyheder Ny tolkning af Jellingmonumenterne Antologi Golden Days Harald Blåtands borg fundet? Uddeling af Bikubenfondens Museumspriser 2010 Sammenlægning af BG Fonden og Bikuben Fonden af 1989 Teater og integration Årsskrift 2009 Svanninge Bjerge Reumertvindere 2010 Nomineringer til Årets Reumert 2010 Nomineringer til Bikubenfondens Museumspriser Gadejuristen Team Succes i Vejle Natteravne Roskilde Kommune Settlementets misbrugsprojekt Lancering af bogen "Svanninge Bjerges historie" Bikubenfonden sikrer erhvervelse af kongeportræt Evaluering af Paamiut Asasara De Tre Musketerer i Ulvedalene BiBilletten Projekt Åben Skole "Nature Strikes Back" på Statens Museum for Kunst Sårbare unge på efterskolerne Kronprinsparrets Priser 2009 Legatboliger 2010 Kulturprisen 2009 til Andreas Brantelid Integrationsprojekt i Studenter Settlement Bevillinger 2. kvartal 2009 Årsskrift 2008 Bikubenfondens Museumspriser uddeling Mødrehjælpens familielinje Stor interesse for Bikuben Kollegiet Ny indsats for rodløse unge i Holmbladsgadekvarteret Nomineringer Årets Reumert 2009 ”Broer til fremtiden” – et skoleprojekt på Als Sangens År Kontaktpersoners arbejde med udsatte børn og unge Trivselsprojekt - Børns Vilkårs skoletjeneste Caillebotte på Ordrupgaard Forskningsprojekt i Jelling Bikubenfonden udvider naturområdet i Svanninge Bjerge International samtidskunst på Gl. Strand Helhedsorienteret udviklingsprojekt i Grønland GAM3 Urban Sports Unge og Sorg - Rådgivningstilbud i Odense Nyhedsarkiv Billedbank
International forskning i Jelling Bikubenfonden støtter forskningen med 23,3 mio. kr. Med en donation på 23,3 mio. kr. over 4 år har Bikubenfonden sikret, at et meget ambitiøst og perspektivrigt forsknings- og formidlingsprojekt nu kan igangsættes. Under overskriften ”Jellingprojektet – et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning” går et længe næret ønske således i opfyldelse for Nationalmuseet om at sikre ny viden og indsigt i de berømte verdenskulturarvs-monumenter fra vikingetiden i Jelling. Projektets vigtighed understreges af at Hendes Majestæt Dronningen har påtaget sig at være protektor.Kort om JellingprojektetJellingmonumenterne, de to runesten foran kirken, selve Jelling kirke og de to enorme høje nord og syd herfor, er internationalt kendt og blev i 1994 optaget på UNESCOs liste over verdens særligt bevaringsværdige historiske mindesmærker - Verdensarven. Anlægget markerer både overgangen fra hedenskab til kristendom, vores kongeslægts udspring og etableringen af den danske kongemagt indenfor kort tid. Monumenterne er derfor oplagte som udgangspunkt for en undersøgelse af det danske samfund i vikingetiden og den tidlige middelalder, der var under stærk påvirkning af især det tyske Ottonske kejserrige. Der kan også som noget helt nyt sammenlignes med udviklingen i Polen, Ungarn og Rusland. Kontakten med Europa bragte ikke blot den kristne kirkes verdensbillede, men også nye sociale og politiske strukturer til Danmark.Anvendelse af de nyeste forskningsmetoderMed forskningsprojektet er det målet at udbygge den eksisterende viden om Jellingmonumenterne ved hjælp af nye udgravninger og de nyeste metoder indenfor kulturhistoriske, naturvidenskabelige og kulturgeografiske analyser. Projektet vil samtidig afprøve og udvikle nye analyse- og dokumentationsmetoder, der tager højde for monumentets særlige karakter og de store arealer, der er involveret.Formidling er meddesignendeDen forskningsmæssige indsats vil blive ledsaget af en lige så omfattende formidlingsindsats, der lever op til nuværende state-of-the-art. Forskning og formidling vil fra projektets start blive kombineret, således at resultaterne gøres tilgængelige for alle. Det er tanken, at den erhvervede viden ikke blot skal formidles som færdige resultater til alle interesserede; formidlingen vil i sig selv være en meddesignende faktor i forskningsprocesserne.Stadig nyt fra Jelling!Vi ved allerede nu, at der er meget nyt at lære om Jelling. Umiddelbart nord for kirkegården i Jelling fandt Vejle Museum i foråret 2007, hvad der formentlig er den nordligste del af en ca. 360 m lang skibssætning samt den vestlige halvdel af et Trelleborghus fra vikingetiden. Det er Jellingprojektets mål dels at generere ny viden, dels at sætte nye standarder for dansk arkæologisk forskning og formidling i en fortsat dialog med alle interesserede og understøttet bl.a. af et fagligt konferenceforløb. I maj måned blev Jellingkonference I afholdt. I 2010 afholdes Jellingkonference II, hvor projektets foreløbige resultater tages op til evaluering med den hensigt at planlægge et videre forløb i årene 2012-2014.
Nationalmuseet samarbejder med bl.a. Kulturarvsstyrelsen, under Kulturministeriet, om det omfattende projekt.
Kongelig protektionNationalmuseet er taknemmelig for, at Hendes Majestæt Dronningen har påtaget sig at være protektor for ”Jellingprojektet - et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning”.