Du er her:Forside, Bevillinger, Kulturelle formål
Kulturelle formålÅrets Reumert Kronprinsparrets Priser Bikubenfondens Museumspriser Reumertbilletter BiBilletten Kongernes Jelling Det Kongelige Teater Kulturelle Fadderskaber
Kulturelle formål Bikubenfonden har gennem mange år opbygget en stærk profil på det kulturelle område. Bikubenfonden har indstiftet 3 priser på kulturområdet med det formål at synliggøre og styrke dansk kulturliv ved at sætte fokus på fremragende præstationer, nytænkning og høj kvalitet. Årets Reumert er scenekunstens pris. Bikubenfondens Museumspriser tildeles museer og Kronprinsparrets Priser tildeles skiftevis en markant dansk kunstner og et væsentligt socialt projekt desuden overrækkes der 2 mindre priser hvert andet år til kunstneriske talenterog hvert andet år til nytænkning på det sociale område. Bikubenfonden yder både støtte til de etablerede kulturinstitutioner og store kulturprojekter og til små innovative projekter og mindre institutioner. Bikubenfonden har også fokus på projekter, som overskrider grænserne mellem socialt og kulturelt arbejde eller som på en ny måde kan vække børn og unges interesse for kulturen. Bevarelsen og formidlingen af kulturarven et lige så vigtigt element af kulturstøtten, som det er at støtte og stimulere det nyskabende og grænseoverskridende. Bikubenfonden yder typisk støtte til projekter og initiativer af begrænset varighed, men kan også indgå flerårige samarbejdsaftaler, hvor et særligt område tilgodeses over en periode. Se mere om Bikubenfondens priser og fokusprojekter i menuen til venstre.Bikubenfonden yder støtte til projekter inden for følgende områder:Primære indsatsområder:Scenekunst
Fonden støtter scenekunst inden for en bred vifte af områder: skuespil, opera, ballet og moderne dans.
Der kan ydes støtte til produktion og opsætning af forestillinger, ekstraordinære indsatser på etablerede scener og kvalitetspræstationer på alternative scener, ligesom kvalitetsproduktioner for børn og unge kan modtage støtte.
Museer og kunst
Museumsvirksomhed kan støttes inden for områderne formidling, erhvervelser, publikationer, udstillinger og forskning mv. med sigte på bevaring af den danske kulturarv og formidling af kunstneriske oplevelser.
Fonden støtter ikke gallerivirksomhed.
Øvrige indsatsområder:Musik
Fonden støtter hovedsagligt klassisk musik og opera. Bevillingerne har til formål at understøtte et seriøst og kvalitetspræget musikliv. Fonden kan yde støtte til koncerter og indspilninger.
Udgivelser
Fonden kan støtte bogudgivelser, forudsat at værket har væsentlig interesse og i øvrigt ikke er kommercielt bæredygtigt. Der kan ydes støtte til faglitteratur, der knytter sig til de primære indsatsområder.
Fonden støtter ikke natur- og lægevidenskabelige publikationer.
Film og tv
Fonden kan støtte produktion af danske kvalitetsfilm – både spillefilm og kortfilm. Desuden kan der gives støtte til dansk producerede dokumentarudsendelser.
Fonden støtter ikke filmproduktioner i forbindelse med uddannelsesforløb.


Der gives ikke støtte til: * Privatøkonomi og private anskaffelser * Rejser, studieture og udlandsophold * Drift og administration * Anlægsopgaver samt om- og tilbygningsprojekter * Inventar, herunder edb-udstyr * Professionelle idrætsudøvere som enkeltpersoner * Politiske organisationer og andre politiske formål *Venneforeninger * Projekter som er offentlige opgaver eller hvor formuende interesseorganisationer har direkte interesse i projektet.