Kollegier i Danmark

I 2001 blev Kollegiefonden Bikuben etableret med henblik på at opføre og drive kollegier i Danmark. Der findes nu Bikuben-kollegier i Odense, Aalborg og København.

Bikubenfonden stiftede Kollegiefonden Bikuben med det formål at kunne tilbyde studerende i de gamle danske universitetsbyer adgang til tidssvarende boligforhold.

Bikuben Kollegiet i Odense

I maj 2004 stod det første kollegium færdigt, Bikuben Kollegiet i Odense.

Kollegiet rummer 88 moderne lejligheder i forskellig størrelse og diverse fællesfaciliteter. Bikuben Kollegiet er et markant byggeri af høj kvalitet, der umiddelbart efter opførelsen blev præmieret som godt og smukt byggeri af Odense Kommune.

Bikuben Kollegiet i Ørestad

I august måned 2006 kunne fonden byde 115 unge studerende velkommen på Bikuben Kollegiet i Ørestad. Den markante bygning er tegnet af AART architects og er resultatet af en international arkitektkonkurrence om fremtidens kollegiebolig.

Kollegiet rummer en mængde fællesfaciliteter bl.a. lounges, fitness-center og fest- og foredragssal, foruden store udendørs terrasser hvorfra der er en skøn udsigt til byens tårne i København. De enkelte boliger er indrettet med egne køkken- og badefaciliteter. I kælderen er der mulighed for parkering ligesom der er et depotrum til hver beboer.

Bikuben Kollegiet i Aalborg

I 2008 blev Bikuben Kollegiet i Aalborg indviet. Kollegiet rummer i alt 64 boliger fordelt med 40 1-værelsesboliger, 18 2-værelsesboliger og 6 boliger med hems og selvstændig udsigtsaltan. Boligernes størrelse er på mellem 41 og 62 m2.

2-rumsboligerne og boligerne med hems er beregnet til to samboende studerende således at kollegiet i alt kan rumme op til 88 beboere. Alle boliger er forsynet med bad, toilet, køkken og hvidevarer.

Kollegiet er tegnet af arkitekt Kim Utzon, som også er arkitekten bag kollegiets nabo, Utzon Centret, og de to bygningsværker er opført med vægt på harmoni mellem de to projekter.

Fakta

Kollegiefonden Bikuben udspringer - ligesom den amerikanske fond Bikubenfoundation New York Inc., der driver Academic Guest House i New York - af Bikubenfonden.

BESTYRELSE:

Niels Smedegaard, bestyrelsesformand
Thomas Hofman-Bang
Thomas Bjørnholm
Jon Stokholm

Kollegiefonden Bikuben følger Erhvervs- og Vækstministeriets anbefalinger for god fondsledelse. Læs anbefalingerne her

ANSØGNING:

Kollegiefonden Bikuben varetager ikke administration og ventelister på kollegieboligerne. I stedet skal man henvende sig direkte til de tilknyttede administrationsselskaber for at komme i betragtning til en bolig.

Bikuben Kollegiet i Aalborg varetages af AKU-Aalborg

Bikuben Kollegiet i Odense varetages af Kollegieboligselskabet

Bikuben Kollegiet i Ørestad varetages af Unges Bolig Service

Bikuben Kollegiet i Ørestad, København
Anskaffelsessum per 1. januar 2012: 147.361.000 kr.

Bikuben Kollegiet i Odense
Anskaffelsessum per 1. januar 2012: 81.556.000 kr.

Bikuben Kollegiet i Aalborg
Anskaffelsessum per 1. januar 2012: 107.371.000 kr.

Jævnfør årsrapport